Lettere hverdag for det lokale, kirkelige liv

Det skal være både sjovt, indholdsrigt og udfordrende at sidde i menighedsråd. Og derfor er kirkeminister Bertel Haarder glad for, at opfølgningen til undersøgelsen ”Menighedsråd på jeres måde” nu er klar.

- Vi skal hen imod, at der er mindre ”skal” og mere ”bør” i kirken. Jeg hører for ofte om regler, love og paragraffer, der ofte stiller grundløse krav om kirkeligt bureaukrati og administration. Det kan virke direkte lammende på engagementet, og derfor skal der lettes og ryddes op, hvor det overhovedet kan lade sig gøre, siger Bertel Haarder.

Styregruppen bag ”Menighedsråd på jeres måde” vil for det første nedsætte en arbejdsgruppe, der får til opgave at undersøge, hvilke muligheder menighedsråd og provstiudvalg har for at samarbejde om f.eks. budgetter og personale.

- Undersøgelsen viste jo, at der er vidt forskellige måder at være menighedsråd på. Nu skal vi med ”provstiudvalg på jeres måde” finde ud af at få de bedste modeller for smidigt samarbejde til at brede sig rundt om i landet, siger Bertel Haarder.

Han ser gerne, at et af resultaterne af arbejdet bliver forskellige former for friere menigheder, der løsnes for mange de forpligtelser, de i dag er hængt op på gennem lovgivningen.

En anden arbejdsgruppe skal vurdere og komme med forslag til, hvordan forsøg og dispensationsmuligheder fra gældende lovgivning kan fremmes.

Endelig skal en tredie arbejdsgruppe gennemgå den kirkelige lovgivning og komme med forslag til deregulering, der kan lette menighedsrådenes arbejde.

 

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.