Regeringen har med sit oplæg til finansloven for 2012 lagt op til fra 2013 at afskaffe den kompensation, som folkekirken har fået siden 2004, fordi ændringer i skattelovene har påvirket udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. Kompensationen har i årenes løb været af meget forskellig størrelse. Den toppede i 2009 med 324 mio. kr. I 2012 vil den være 17 mio. kr.
Til og med 2006 blev kompensationen udbetalt til ligningsområderne. Det betød, at der skulle udskrives tilsvarende mindre i kirkeskat til de lokale kirkelige kasser.
Fra 2007 er kompensationen blevet udbetalt til fællesfonden. Det har betydet, at der er blevet udskrevet tilsvarende mindre i landskirkeskat.
Ved omlægningen i 2007 blev det dog besluttet, at en mindre del af kompensationen ikke skulle udbetales til fællesfonden.
16,4 mio. kr. af kompensationen blev i stedet overført til den konto på finansloven, der vedrører statens andel af lønnen til præster. Lønnen til 99 særpræstestillinger (hospitalspræster m.fl.), som indtil da var finansieret 100 % af fællesfonden, kunne dermed ligesom 1892,8 almindelige præstestillinger finansieres med 40 % fra staten og 60 % af fællesfonden. Det betød altså færre udgifter for fællesfonden og derfor også en tilsvarende nedsættelse af landskirkeskatten.
Desuden blev 3,1 mio. kr. af kompensationen brugt til at forhøje finanslovens bevilling til Kirkeministeriets departement. Denne forhøjelse betød, at fællesfonden ikke længere skulle betale et tilsvarende beløb til Kirkeministeriet for den administration, som Kirkeministeriet varetager for fællesfonden. Det betød færre udgifter for fællesfonden og derfor også en tilsvarende nedsættelse af landskirkeskatten.
Når kompensationen afskaffes fra 2013 betyder det, at fællesfonden selv skal dække de beløb til præsteløn og departementets administration af fællesfonden, som fra og med 2007 har været dækket af en del af kompensationen. Det vil sige, at fællesfonden igen skal finansiere 99 præstestillinger fuldt ud samt betale Kirkeministeriet for administrationen af fællesfonden.
Det forudsætter en ændring af loven om folkekirkens økonomi, så den igen, ligesom før 2007 giver mulighed for, at præstestillinger kan finansieres fuldt ud af fællesfonden.
Kirkeminister Manu Sareen siger om de planlagte ændringer:
"Jeg er glad for, at kompensationen afskaffes. Det bliver tydeligere, hvad staten betaler til folkekirken, og hvad alle landets skatteydere derfor er med til at betale, uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej. Omfanget af den økonomiske støtte til folkekirken vil ikke længere være afhængig af ændringer i skattelovene.
For fællesfonden betyder det, at den skal bruge godt 20 mio. kr. mere for at finansiere 99 præstestillinger 100 % samt betale for administrationen af fællesfonden. Om disse penge skal skaffes ved forhøjelse af landskirkeskatten modsvarende sænkningen tilbage i 2007 eller ved omlægninger på fællesfondens budget, vil blive afklaret i samspil med de folkekirkelige repræsentanter i budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden.
Jeg vil efter nytår fremsætte lovforslag om de nødvendige ændringer i lov om folkekirkens økonomi. Det indebærer, at 1892,8 præster fortsat vil være finansieret med 40 % fra staten og 60 % fra fællesfonden. Hertil kommer, at fællesfonden vil få mulighed for at finansiere det antal præstestillinger, der blev omlagt i 2007, således at antallet af centralt finansierede præstestillinger er intakt og svarende til 1991,8 fuldtidsstillinger.
Forslaget vil gå ud på, at fællesfonden generelt kan finansiere præstestillinger fuldt ud som supplement til de præstestillinger, der finansieres af staten og fællesfonden i fællesskab. Og det vil ikke, som tilfældet var før 2007, være afgrænset til, at fællesfonden kan finansiere nogle bestemte typer af præstestillinger. Det vil heller ikke være afgrænset til et bestemt antal stillinger. Lovforslaget vil derfor også give mulighed for, at der kan oprettes flere præstestillinger, som finansieres fuldt ud af fællesfonden, hvis der skønnes behov herfor."