Kirken og skolen finder hinanden på næsten alle skoler

Siden skoleloven i 1975 formelt adskilte folkeskole og folkekirke, har det været slut med bøn og salmesang i klasselokalerne. Og så alligevel ikke helt – for nu viser en ny rapport fra Folkekirkens Uddannelses-og Videncenter, at folkekirke og folkeskole på 80 procent af landets skoler arbejder tæt sammen.

Det sker, når undervisere fra Folkekirkens Skoletjeneste i samarbejde med skolens lærere hjælper med undervisningen i kristendom. I dag foregår det bare på en måde, hvor forkyndelse er fjernet helt fra undervisningen, og hvor man f.eks. går til Fadervor med en almindelig tekst-analyse eller til salmesang som et stykke poetisk musikhistorie i stedet for som en lovsang til afsyngelse i kirken.

Det er lektorerne Irene Larsen og Peter Green Sørensen fra professionshøjskolen Metropols Institut for Skole og Læring, der for Folkekirkens Uddannelses-og Videncenter med rapporten ”Selv om man tror på noget andet, kan man godt være et sødt menneske” har undersøgt, hvad folkeskole og folkekirke hver især får ud af samarbejdet.

- Vi har i en rundspørge kunnet konstatere, at det med at blande forkyndelse ind i undervisningen ikke er et problem – hverken hvis man spørger lærerne på folkeskolerne, underviserne fra skoletjenesterne, børnene eller i det hele taget aktører rundt om og i skolen, siger Peter Green Sørensen.

Den første folkekirkelige skoletjeneste blev oprettet i 1992, og i alt findes der i dag 40 af dem spredt ud over hele landet. De samarbejder ofte på tværs af kommune-og stiftsgrænser, og deres undervisere har typisk en baggrund som teologer eller lærere.

Kirkeminister Bertel Haarder er meget tilfreds med undersøgelsens resultat:

- Det ville være meget fint, hvis alle skoler kom med. På tyve procent af landets skoler har man endnu ikke samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste, men det kan jeg kun opfordre til, at menighedsråd, provstier og stifter nu tilbyder dem, siger Bertel Haarder.

Flere oplysninger:

Leder af Viden og Udvikling, Folkekirkens Uddannelses-og Videncenter, Birgitte Graakjær Hjort, tlf. 24644737

Lektor Peter Green Sørensen, professionshøjskolen Metropol, tlf. 72487269

Se "Selv om man tror på noget andet, kan man godt være et sødt menneske" her.

 

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.