Kirkeminister Bertel Haarder vil gerne gøre det muligt for menighedsrådene at få oprettet nye præstestillinger, der finansieres af de lokale kirkelige kasser i sognene. Sådanne stillinger skal ikke erstatte, men være et supplement til de nuværende præstestillinger, som delvis finansieres af folkekirkens fællesfond og delvis af staten.
Kirkeministeren præsenterede sine tanker om den nye finansieringsmulighed for præstestillinger i sin tale lørdag eftermiddag til de ca. 700 deltagere i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers årsmøde på Nyborg Strand.
"Det er ofte blevet kritiseret, at et menighedsråd kan beslutte at bruge penge på "mursten" eller på at øge antallet af kirkefunktionærer, hvorimod menighedsrådene under de nuværende regler ikke har mulighed for at opprioritere den præstelige betjening i sognet," sagde kirkeminister Bertel Haarder.
"Det er blevet hævdet," fortsatte ministeren, "at denne begrænsning i forhold til præster har medvirket til, at man har udvidet aktiviteterne på alle andre områder end 'præstearbejdet'. F.eks. i form af at man har ansat en sognemedhjælper som en slags erstatning for den præst, man hellere ville have, men ikke kunne få, fordi fællesfonden og statstilskuddet ikke har givet plads til at aflønne flere præster."
Kirkeministeren vil inden sommerferien sende et forslag til ændring af lov om folkekirkens økonomi til høring i folkekirken. Hvis høringen viser tilslutning til forslaget, er det planen at fremsætte det i Folketinget i efteråret.
I folkekirken lægges der traditionelt stor vægt på, at præster i deres embedsførelse skal være uafhængige af menighedsrådet. Det skal også sikres ved nye præstestillinger, som finansieres af de lokale kirkelige kasser. Det skal ske ved, at det også ved de nye stillinger er kirkeministeren og ikke menighedsrådene, som er ansættelsesmyndighed. De nye stillinger skal desuden kun kunne oprettes med tilslutning såvel fra provstiudvalget, der har et overordnet ansvar for den lokale kirkelige økonomi, som fra biskoppen, der har tilsyn med og overordnet ansvar for alle præster i stiftet.
"Mener man i et sogn, at der er behov for at opprioritere evangeliets forkyndelse, og er man samtidig villig til at bruge færre penge på andre ting, så vil der blive mulighed for det, hvis der er tilslutning til mit forslag," sagde kirkeminister Bertel Haarder. Og han tilføjede: "Jeg vil gerne understrege, at en ny prioritering er nødvendig. Forslaget er ikke et signal om - og det må ikke blive opfattet som et signal om - at folkekirkens samlede udgifter bør stige."
Kirkeminister Bertel Haarder gav i sin tale på Nyborg Strand også udtryk for ønsker om at få blødt op på folkekirkens hierarkiske struktur, som indebærer, at en del beslutninger skal behandles og godkendes på flere niveauer.
"Jeg ser i stedet gerne, at hvert niveau - det lokale med menighedsråd og provstiudvalg, det regionale med stiftet og biskoppen og det landsdækkende niveau - har sine opgaver eller funktioner, som tilsammen kan bidrage til en velfungerende folkekirke," sagde kirkeministeren.
Den fremtidige fordeling af opgaver skal bl.a. drøftes i en arbejdsgruppe, der blev nedsat i maj, og som også skal komme med forslag om, hvordan provstiinddelingen i folkekirken kan tilpasses den fremtidige kommunale inddeling.
Eventuelle yderligere oplysninger:
Informationskonsulent Jørgen Engmark, tlf. 24 42 57 75
Pressemeddelelse den 11. juni 2005, PDF eller Word
Kirkeminister Bertel Haarders tale ved Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers årsmøde den 11. juni 2005