Kirkeministeren deltager i Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde

Traditionen tro tager kirkeministeren med til årsmødet, der bliver holdt på Hotel Nyborg Strand. Som nyligt udnævnt kirkeminister, er det første gang, at Marianne Jelved deltager.
 
Kirkeminister Marianne Jelved udtaler:
Jeg ser frem til at møde mange af de ildsjæle fra menighedsrådene, som deltager i årsmødet. Jeg har respekt for deres frivillige arbejde, som udgør rygraden i vores folkekirke. De har en stor betydning for, hvordan danskerne møder og oplever folkekirken.
Jeg mener, at hele vores demokratiske samfund i høj grad bygger på menneskers eget initiativ og deres arbejde for fællesskabet. Det gælder i alle samfundets forhold. Og menighedsråd enes arbejde er et meget fint eksempel på, hvad jeg er stolt af ved vores samfund.
 
Høringsfasen over Styringsudvalgets betænkning om folkekirkens styre slutter ved udgangen af maj. Høringssvarene vil herefter indgå i de politiske drøftelser.
 
Kirkeminister Marianne Jelved udtaler:
Jeg ved, at udvalgets arbejde om folkekirkens styre fylder meget i debatten i det folkekirkelige landskab. Det er jeg meget tilfreds med. For det viser et engagement, der er nødvendigt for, at folkekirken også i fremtiden står stærkt i vores samfund. Jeg regner med, at dette emne også bliver debatteret på årsmødet, og jeg ser frem til at lytte.
 
Kirkeministeren holder tale ved Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde på Hotel Nyborg Strand fredag den 23. maj 2014 kl. 20.15 – 20.45.
 
Yderligere oplysninger:
Fuldmægtig Anna Sophie Wiese, answ@km.dk, tlf. 33 92 39 54.

Pressesekretær Jakob Stobbe, jakst@km.dk, tlf. 41 88 12 42.

Nyhedsarkiv

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

26/02 2025

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret…