Hærværksepisoder mod kirker og kirkegårde fik sidste år kirkeministeren til at bede om en undersøgelse af, hvor alvorligt og omfattende problemer med hærværk mod folkekirkens kirker og kirkegårde er.
Undersøgelsen er nu færdig. Den viser, de relativt få tilfælde af hærværk helt overvejende er en følge af enten berigelseskriminalitet eller drengestreger. Fem menighedsråd har dog i undersøgelsen svaret, at hærværksepisoderne havde hadefulde, politiske eller antireligiøse motiver.
Kirkeministeren har nu indført en ny praksis, så Folkekirkens Forsikringsenhed løbende holder øje med hærværk mod kirker og kirkegårde.
Kirkeminister Joy Mogensen udtaler:
- Det er både trist og uacceptabelt, når der bliver begået hærværk mod kirker og kirkegårde. Det rammer os alle og ikke mindst de pårørende, når det går ud over gravsteder. Uanset motiv er det meningsløst og afstumpet.
- Heldigvis sker hærværk ikke ofte, og det er kun ganske få tilfælde, hvor det ser ud til at have politiske eller hadefulde motiver. Fremover vil Folkekirkens Forsikringsenhed løbende opgøre formodede motiver bag hærværket, så̊ vi kan følge med i, om normalbilledet ændrer sig.
Fakta om hærværk mod kirker og kirkegårde
Tal fra folkekirkens forsikringsordning for perioden 2013-2020 viser, at antallet af anmeldelser af hærværk var højest i 2015, og at det siden har været dalende. I 2020 blev der anmeldt 25 rene hærværkstilfælde med reparationsomkostninger på over 15.000 kr. Rene hærværkstilfælde omfatter hærværk, der ikke er sket i forbindelse med tyveri eller indbrud.
Kirkeministeriet iværksatte herudover i efteråret 2020 en spørgeskemaundersøgelse af omfanget af hærværk hos alle folkekirkens 1679 menighedsråd i de seneste knap fire år siden 2017. I alt 60 menighedsråd oplyste her, at de oplevede i alt 149 tilfælde af hærværk mod kirken i perioden. Omfanget af hærværk mod øvrige bygninger havde stort set samme omfang. Med en svarprocent på 18,8 pct. er undersøgelsesresultaterne dog næppe repræsentative på landsplan, da menighedsråd, som har oplevet hærværk, formentlig er overrepræsenteret blandt besvarelserne. Læs mere om undersøgelsen her.