Det er en folkekirke – men der er knapt 2.000 forskellige måder at være det på.
Det er den kortfattede konklusion i undersøgelsen ”Menighedsråd på jeres måde”, som KORA har gennemført for Kirkeministeriet.
”Menighedsråd på jeres måde” viser, at der er endog meget store forskelle på, hvad landets mere end 1700 menighedsråd opfatter som de største udfordringer i det daglige arbejde. Rådene består af mellem fem og 15 medlemmer.
De har til opgave at varetage det kirkelige liv rundt om i de lokale sognekirker – i alt ca. 13.000 medlemmer har sæde i rådene.
Det er seniorprojektleder Hanne Søndergård Pedersen, der for KORA har stået i spidsen for undersøgelsen. Tidligere har hun mest haft erfaring for at undersøge store velfærdsområder som ældreområdet, folkeskole og børn og unge, og hun beskriver menighedsrådene som en helt speciel demokratisk styreform, som ikke er sammenlignelig med andre.
- Jeg er ret imponeret af det arbejde, der udføres i menighedsrådene. Når man tænker på forskellen i forhold til f.eks. at være aktiv i en skolebestyrelse, så må man bare sige, at det er et noget større ansvar, der er forbundet med at sidde i et menighedsråd, siger Hanne Søndergård Pedersen.
Undersøgelsen udpeger økonomi, personale og bygninger (incl. kirkegårde) som de områder, der volder flest problemer for menighedsrådene. Det er også områder, hvor lovgivningen placerer et klart ansvar for rådene i forhold til regler for budgetter og regnskaber, arbejdsgiverrolle overfor kirkens ansatte og ansvar for kirkens bygninger og ejendomme.
Kirkeminister Bertel Haarder opfordrer menighedsrådenes medlemmer til at nærstudere undersøgelsen, for selv om den afdækker meget forskelligartede udfordringer for rådene, så anvises der også løsningsmodeller, som i mange tilfælde kan bruges inden for de eksisterende regler.
Han opfordrer også til, at han og styregruppen bag ”Menighedsråd på jeres måde” får forslag til yderligere forenklinger.
- Det er ikke altid, det behøver være så kompliceret. Det er i mange tilfælde sådan, at nabosognet kan sidde med gode modeller for at løse de problemer, man selv sidder med. Og så er samarbejde jo oplagt, siger Bertel Haarder.
Undersøgelsen findes her.