Overlad de daglige opgaver med at vedligeholde og administrere sognegårde og fælleshuse til en ekstern samarbejdspartner. Læg dele af økonomien over til provstiet. Eller hvad med at lade en og samme kontaktperson varetage arbejdet med kontakten til de ansatte for flere menighedsråd?
Disse tre muligheder er eksempler på de nye måder at organisere arbejdet på, som landets ca. 1.700 menighedsråd nu får mulighed for at afprøve. Folketinget har med stort flertal nemlig netop vedtaget en ny forsøgslov, og kirkeministeren udbyder på den baggrund otte nye rammer for menighedsrådenes arbejde og organisering.
Kirkeminister Mette Bock er meget tilfreds med, at forsøgslovgivningen nu er vedtaget.
- Det er faktisk noget af det vigtigste for en kirkeminister overhovedet: At sørge for at vilkårene for menighedsrådene bliver så fleksible, tidssvarende og smidige som muligt. Det er forudsætningen for, at arbejdet i menighedsrådene ikke sander til i unødvendige regler og bureaukrati, siger Mette Bock.
Ud over de nævnte eksempler åbner forsøgsloven for, at menighedsrådene kan placere formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen, og at de kan samarbejde som selvstændige juridiske enheder. Eller de kan slet og ret overdrage alle eller udvalgte dele af de administrative opgaver til provstiet.
Kirkeministeriet har i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, Danmarks Provsteforening og stiftskontorcheferne udarbejdet et samlet katalog, som beskriver rammerne nærmere.
Der har vist sig at være en stor interesse fra flere menighedsråds side om at kunne komme i gang med arbejdet – og det er tanken, at forsøgene alt efter deres karakter skal træde i kraft hhv. den første søndag i kirkeåret 2017, 1. januar 2018 eller 1. januar 2019. Ministeren vil fortsætte sin dialog med menighedsrådene og de folkekirkelige interessenter og på denne baggrund årligt udbyde en række forsøgsrammer.
Alle forsøgene vil blive evalueret, og der vil efterfølgende ske en indsamling af erfaringerne, så der kan gives et samlet billede af, om der er behov for at ændre den gældende, kirkelige lovgivning.
Læs mere om forsøgslovgivningen og rammerne her.