Til konferencen vil der være oplæg og debat om landdistrikterne, en projektbørs med eksemplariske landdistriktsprojekter, der har gjort en forskel lokalt. Endelig vil minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm, uddele Landdistriktsprisen 2023.
”Vi skal skabe en retning mod den fremtid, vi gerne vil have i landsbyerne og i landdistrikterne. Jeg glæder mig til at møde landdistriktsaktører og ildsjæle, og debattere både udfordringer og løsninger i forhold til at skabe grundlag for liv og udvikling i landdistrikterne”, siger minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm.
På årets ”projektbørs” gives inspirerende indblik i erfaringer og resultater fra et udvalg af gode landdistriktsprojekter.
”Lokale ildsjæle og fælleskaber findes i alle egne af Danmark. De er essentielle aktører i at udvikle attraktive lokalsamfund, og jeg glæder mig til at se og hylde deres store arbejde”, siger minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm.
Programmet for konferencen offentliggøres på Kirkeministeriets og Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside i august.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i Landdistriktskonferencen. Ved tilmelding til konferencen har du mulighed for vælge overnatning på konferencestedet for egen regning.
Tilmeld dig til Landdistriktskonferencen 2023 her senest mandag d. 25. september 2023. Der er et begrænset antal pladser, der tildeles efter ”først til mølle” princippet.
Yderligere oplysninger
Kontakt Plan- og Landdistriktsstyrelsen for spørgsmål vedrørende konferencen på landdistriktspulje@plst.dk eller på telefon 41717 897 hverdage mellem kl. 9-15.