Bestræbelserne på at få rettet op på økonomien i fællesfonden blev fortsat i 2004 med et positivt resultat. Fællesfondens regnskab, som Kirkeministeriet nu offentliggør i "Fællesfonden - Årsrapport 2004", viser et overskud på 33,8 mio. kr. Det er 8,2 mio. kr. mere end budgetteret. Fællesfondens samlede udgifter i 2004 var 940,7 mio. kr.

Fællesfonden dækker en række forskellige folkekirkelige udgifter. Først og fremmest den del af lønnen til præster og provster, som ikke dækkes af statens tilskud til folkekirken. Desuden udgifter ved landsdækkende ordninger for forsikring, IT og udligningstilskud samt udgifter ved stiftsadministrationer og fælles folkekirkelige institutioner. Fællesfondens indtægter er først og fremmest landskirkeskat, der er en del af den kirkeskat, som medlemmer af folkekirken betaler.

Forvaltningen af fællesfonden har tidligere været stærkt kritiseret, bl.a. af Rigsrevisionen. Det konsoliderede regnskab for fællesfonden, som Kirkeministeriet har udarbejdet på grundlag af de regnskaber, som de 10 stifter har udarbejdet for hver sin del af fællesfonden, har været forelagt for Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen har vurderet, at det konsoliderede årsregnskab er retvisende i forhold til den definerede regnskabspraksis, og at der i årsregnskabet er en fyldestgørende beskrivelse af regnskabspraksis.

Fællesfondens udgifter i 2004 var 39,5 mio. kr. mindre end budgetteret. Det skyldes især, at udgifterne ved Folkekirkens Selvforsikringsordning, som omfatter alle kirker og andre folkekirkelige ejendomme, blev mindre end budgetteret takket være et forholdsvis gunstigt år med hensyn til omfanget af skader.

At udgifterne i 2004 var mindre end budgetteret, blev imidlertid til dels opvejet af, at fællesfondens finansielle indtægter også var mindre end budgetteret. Fællesfondens finansielle indtægter er især knyttet til kapitaler, som tilhører kirker og præsteembeder, men forvaltes af stifterne.

Kirkeminister Bertel Haarder, der blev udnævnt i februar 2005 og derfor ikke var kirkeminister i regnskabsåret 2004, siger om årsregnskabet:

"Jeg glæder mig over regnskabets signaler om, at der er blevet taget godt fat på den nødvendige styring af denne del af folkekirkens økonomi. Det vil blive understøttet yderligere ved, at fællesfonden fra og med 2005 bortset fra enkelte undtagelser bliver forvaltet efter de statslige regnskabs- og disponeringsregler."

På grund af omfattende skader ved stormen den 8. januar 2005 forventes udgifterne til forsikringsordningen i 2005 at blive højere end budgetteret. Fællesfondens resultat vil derfor formentlig blive negativt i 2005.

"Fællesfonden - Årsrapport 2004"