Forsøg med nye måder at vælge menighedsråd på

Minister for ligestilling og kirke Manu Sareen gør det nu muligt for menighedsrådene at forkorte funktionsperioden for menighedsrådsmedlemmer - samt at ændre på måden, medlemmerne vælges på. Vi skal prøve at gå nye veje for at gøre det mere attraktivt at være i menighedsråd, siger ministeren.

 

Menighedsrådene skal nu i forbindelse med det kommende menighedsrådsvalg på forsøgsbasis have mulighed for at halvere funktionsperiodens længde fra 4 til 2 år. De skal også have mulighed for at forsøge sig med en ny valgform. Den nye valgform skal sikre en mere demokratisk og gennemsigtig proces i de sogne, hvor der typisk er aftalevalg.

 

Ministeren siger:

"Mange menighedsråd har i flere år efterspurgt, at det bliver muligt at gøre tingene på andre måder end det, man plejer. Derfor har vi igangsat de her forsøg. Jeg håber, at der kommer nogle gode resultater ud af forsøgene. Jeg er særligt spændt på at se, om forkortelsen af funktionsperioden vil betyde, at der vil komme flere yngre menighedsrådsmedlemmer. Vi har brug for, at også de yngre generationer engagerer sig i folkekirken."

 

Forsøgene er udarbejdet i et tæt samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd. Ministeriet og landsforeningen opfordrer menighedsrådene at deltage i forsøgene. For at hjælpe processen på vej vil landsforeningen afholde kurser om forsøgstyperne.

 

Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, siger:

"I Landsforeningen af Menighedsråd har vi lyttet til vore medlemmers ønske om at gøre forsøg med blandt andet at ændre på den eksisterende valgform. Fordelen ved at samle processen i en valgforsamling er, at de stemmeberettigede kan møde deres kandidater og høre deres synspunkter om menighedsrådets virke. Kandidaterne får også lejlighed til at debattere – og på den måde bliver det lettere for de stemmeberettigede at træffe deres valg, når der skal stemmes."

 

Fakta

Der er tre mulige modeller for forsøg:

  1. Halvering af funktionsperioden fra 4 til 2 år.
  2. Ny valgform, der gør det muligt at afgøre valget af medlemmer og stedfortrædere på en valgforsamling den 11. september 2012. På valgforsamlingen opstilles kandidater, og folkekirkemedlemmerne vælger menighedsrådet ved hemmelig afstemning.
  3. En kombination, hvor funktionsperioden er 2 år, og hvor valget afvikles som valgforsamling.

 

Alle menighedsråd kan ansøge om at deltage i forsøgene. Ansøgningsfristen er den 13. april 2012.

 

Læs mere i

Brev til menighedsråd om forsøg (pdf)

Vilkår for forsøg med valg (pdf)

Nyhedsarkiv

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

26/02 2025

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret…