Forslag fra arbejdsgruppe: Fra 111 til 104 provstier

Arbejdsgruppen vedrørende ændring af den kirkelige struktur som følge af kommunalreformen, som kirkeministeren nedsatte i maj 2005, offentliggør i dag sit forslag om, hvilke ændringer der bør ske i den folkekirkelige struktur i sammenhæng med kommunalreformen.

 

Arbejdsgruppen foreslår, at der skal være 104 provstier i folkekirken mod nu 111.

 

Forslaget betyder, at provstiernes grænser med få undtagelser vil komme til at falde sammen med grænserne for de 98 nye kommuner.

 

38 provstier vil således komme til at bestå af sognene inden for en enkelt kommune. 16 provstier vil komme til at omfatte to hele kommuner. Et enkelt provsti i hovedstadsområdet vil som i dag omfatte fire kommuner. I to tilfælde vil et provsti omfatte en kommune og en del af en anden kommune.

 

19 kommuner vil have så mange indbyggere og/eller sogne, at der efter arbejdsgruppens forslag bør være to eller flere provstier i disse kommuner. I disse kommuner skal der efter forslaget i alt være 47 provstier.

 

84 af de 2.216 sogne og kirkedistrikter i folkekirken vil efter forslaget komme til at høre til et andet stift end i dag.

 

Arbejdsgruppens forslag er blevet til bl.a. på baggrund af drøftelser med repræsentanter for de 10 stifter og på baggrund af en række henvendelser, som arbejdsgruppen har fået fra menighedsråd, provstiudvalg og andre.

 

Arbejdsgruppens forslag falder i hovedtræk sammen med de overvejelser, som de enkelte stifter har gjort sig om kommunalreformens konsekvenser for den folkekirkelige inddeling.

 

Arbejdsgruppen har endvidere for 9 områder udarbejdet et alternativt forslag til inddelingen.

Samtidig med forslaget til fremtidig provstiinddeling offentliggør arbejdsgruppen et oplæg om budgetlægning for de lokale kirkelige kasser i de nye provstier.

 

Både forslaget til ændring af den kirkelige struktur og oplægget om budgetlægning kan ses på Kirkeministeriets hjemmeside - www.km.dk, hvor også de henvendelser, som arbejdsgruppen har modtaget,  er offentliggjort.

 

Debatmøder

Arbejdsgruppen opfordrer alle menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrigheder og andre interesserede til at drøfte forslaget i de kommende måneder og til at indsende høringssvar senest den 1. april 2006.

 

Arbejdsgruppen inviterer desuden sammen med Landsforeningen af Menighedsråd repræsentanter for menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder til debatmøder, som i løbet af januar og februar 2006 bliver holdt 10 steder rundt om i landet.

 

På debatmøderne vil der være mulighed for at diskutere den fremtidige inddeling og oplægget om budgetlægning for de lokale kirkelige kasser.

 

Der vil imidlertid også være mulighed for en bredere diskussion om, hvordan de forskellige opgaver i folkekirken i fremtiden skal fordeles mellem sogne, provstier og stifter.

 

Arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen blev nedsat som følge af regeringens ønske om, at folkekirkens struktur skulle tilpasses i forhold til den fremtidige kommunale inddeling.

 

Arbejdsgruppen har følgende sammensætning:

Departementschef Jacob Heinsen, Kirkeministeriet - formand

Chefkonsulent Pernille Esdahl, Kirkeministeriet

Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev

Biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe

Fhv. undervisningsinspektør Ejvind Sørensen, Landsforeningen af Menighedsråd

Universitetslektor Inge Lise Pedersen, Landsforeningen af Menighedsråd

Provst Leif Arffmann, Danmarks Provsteforening

Provst Ole Chr. Ivertsen, Danmarks Provsteforening

Lektor Helle Christiansen, Den danske Præsteforening, og

Sognepræst Sabine Bech-Hansen, Den danske Præsteforening.

IT-chef Torben Stærgaard, Kirkeministeriet, har deltaget i udarbejdelsen af arbejdsgruppens forslag til ny kirkelig inddeling.

 

Sekretariat for arbejdsgruppen er fuldmægtig Lise-Lotte Gümoes og fuldmægtig Karsten Kirk Larsen, Kirkeministeriet.

 

Læs mere om arbejdsgruppens forslag

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.