Fond kan støtte udvikling af folkekirkens arv og virke

Den Folkekirkelige Udviklingsfond, der i årene 2007-2009 har eksisteret som en forsøgsordning, bliver videreført i de kommende år. Det er besluttet i forbindelse med kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs fastsættelse af fællesfondens budget for 2010. Fonden kan årligt yde i alt 1,3 mio. kr. i støtte.

 

Det er samtidig besluttet at definere Den Folkekirkelige Udviklingsfonds formål således:

"Den Folkekirkelige Udviklingsfond yder økonomisk støtte til initiativer til udvikling af folkekirkens arv og virke, herunder udvikling af folkekirkens musik og salmer."

 

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech siger:

"Erfaringerne fra udviklingsfondens første tre år er blevet evalueret. Evalueringen viser, at der er behov for en fond, som kan støtte udviklingsprojekter i folkekirken, og at det er relevant at fokusere på udvikling af folkekirkens arv og virke, bl.a. i forhold til kirkemusik og salmer. Jeg er derfor glad for, at der har været tilslutning fra bl.a. budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden til at vidererføre udviklingsfonden."

 

Der vil hvert år blive udpeget "indsatsområder", som især kan komme i betragtning til støtte fra udviklingsfonden. For 2010 er indsatsområderne:

  1. Udbredelse af kendskabet til den kirkemusikalske arv og salmetraditionen.
  2. Anvendelse af musik og kor i gudstjenesten.

 

Ansøgningsfristen for støtte i 2010 er fastsat til den 15. februar 2010.

 

Se mere om Den Folkekirkelige Udviklingsfond og om ansøgning

 

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.