Folkekirkens store valg er nu afviklet – ca. 12.400 frivillige har kurs mod landets menighedsråd

     

Landet rundt var tirsdag aften den 15. september en historisk aften i de 1.670 menighedsråd.

For første gang skulle menighedsrådene nemlig sammensættes efter den nye lov om valg til menighedsråd, som Folketinget vedtog i 2018.

Den nye lov med en helt ny valgform betyder, at folkekirkemedlemmerne tirsdag aften holdt valgforsamling, hvor de efter en åben debat mellem kandidaterne valgte de nye menighedsrådsmedlemmer.

Kirkeminister Joy Mogensen anerkender, at det har været en krævende proces for menighedsrådene at forberede processen frem til valgforsamlingen:

- At indføre en helt ny valgform kræver meget forarbejde, og man kan umuligt forudse alle de problemer, som må vise sig. Men det er mit indtryk, at det er gået godt – takket være omhyggelige forberedelser i menighedsrådene.

Joy Mogensen gør opmærksom på, at selv om valgforsamlingerne er afviklet, kan de endelige, samlede tal for menighedsrådsvalget ikke opgøres endnu.

- Der er en uges frist til at indtaste de lokale resultater i valgsystemet. Nogle steder skal der efterfølgende være udfyldningsvalg, fordi man mangler kandidater – andre steder skal der være traditionelt afstemningsvalg mellem to eller flere lister. Men første søndag i advent, når et nyt kirkeår begynder, vil de nye råd være klar til arbejdet, siger Joy Mogensen.

 

FAKTA – vigtige datoer

Tirsdag den 22. september: Frist for indtastning af valgresultat i valgsystemet

Tirsdag den 6. oktober: Ekstraordinær valgforsamling om ledige pladser i menighedsrådet

Tirsdag den 13. oktober: Frist for indlevering af kandidatlister med stillere

Tirsdag den 17. november: Evt. afstemningsvalg mellem to eller flere lister

 

 

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.