Folkekirken må arbejde på mere kirke for samme penge

"Folkekirken er nødt til at arbejde på, at medlemmerne kan få mere kirke for de samme penge. Eller bedre endnu: mere kirke for færre penge."

 

Det sagde kirkeminister Bertel Haarder i sin tale i dag til de godt 600 deltagere i Landsforeningens af Menighedsråds årsmøde på Nyborg Strand.

 

Siden slutningen af 1980'erne er der blevet færre medlemmer af folkekirken. Men i samme periode er folkekirkens udgifter steget mere end den almindelige udvikling i lønninger og priser i Danmark.

 

"Den pris, som man skal betale for at være medlem af folkekirken - kirkeskatten - er steget langt mere end det, man skal betale for de forskellige varer og tjenester, man køber som almindelig forbruger," konstaterede kirkeministeren.

 

"Det er vist indlysende, at det ikke er holdbart, hvis medlemskurven fortsat går ned, og udgiftskurven fortsat stiger," sagde Bertel Haarder.

 

Kirkeministeren betegnede den omfattende reform i folkekirken, der i løbet af de seneste måneder er blevet vedtaget med bred tilslutning både i folkekirken og i Folketinget, som "et meget værdifuldt bidrag til, at vi kan få mere kirke for de samme penge".

 

Der er med reformen bl.a. skabt sammenhæng mellem ansvaret for folkekirkens rammer og ansvaret for det liv, der er inden for rammerne. Menighedsrådene har fået bedre og friere muligheder for at prioritere, hvilke opgaver man vil bruge penge på. F.eks. mulighed for at styrke kirkens kerneopgaver ved at få ansat flere præster for nogle af de lokale kirkeskattemidler. Der er også skabt friere muligheder for, at sogne kan samarbejde om løsning af opgaver, som sognene måske har vanskeligt ved at løfte alene.

 

Læs kirkeministerens tale

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.