Fire partier enige: Vi har aftale om religiøse forkyndere

Efter to måneders forhandlinger blev regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i Kirkeministeriet i dag enige om at stramme kravene for at kunne virke som religiøs forkynder i Danmark. To store emner faldt endeligt på plads ved dagens afsluttende forhandlinger: Der indføres en offentlig sanktionsliste og en lukket observationsliste, der skal forhindre, at navngivne udenlandske forkyndere med holdninger og værdier i strid med grundlæggende danske værdier kan rejse ind i landet. Og desuden er der enighed om, at udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring gøres strafbare.

I forvejen var der opnået enighed om en skærpelse af folkeoplysningsloven, et skærpet tilsyn med friskoler, tilbagetagelse af vielsesbemyndigelse samt fratagelse af skattefordele. Desuden bliver der indført et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere.

Kirkeminister Bertel Haarder har siddet for bordenden som forhandlingsleder, og han er meget tilfreds med, at enigheden om aftalen er så bred.

- Man har igennem flere år diskuteret, om vi overhovedet kan gøre noget ved, at visse religiøse forkyndere undergraver både demokrati, grundlæggende friheds-og menneskerettigheder og integration med deres ekstremistiske forkyndelse. Det har vi nu vist, at vi kan, siger Bertel Haarder.

Udlændinge-, Integrations-og Boligminister Inger Støjberg glæder sig over, at der siges nej til indrejse for hadprædikanter ved grænserne:

- Jeg vil simpelthen ikke acceptere, at hadprædikanter frit kan komme hertil og opfordre til et opgør med vores frihedsrettigheder. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu kan nægte dem at rejse ind i Danmark. Det er et drastisk, men meget vigtigt redskab, hvis vi skal beskytte os selv mod ekstremistiske kræfter, der ønsker at undergrave vores demokrati, siger Inger Støjberg.

Aftalen betyder også, at det i fremtiden bliver strafbart som led i religiøs oplæring at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og bigami.

Forhandlingsforløbet begyndte med, at samtlige partier var indkaldt til de første to forhandlingsrunder. Herefter blev emnekredsen indkredset til hovedpunkterne fratagelse af offentlig anerkendelse, indrejseliste og kriminalisering af visse ytringer.

Det medførte, at Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre ikke længere var med i forhandlingskredsen. Til det sidste var Liberal Alliance med i forhandlingerne i dag men endte med at stå udenfor aftalen. SF står udenfor den del af aftalen, der handler om indrejselister, men der er der indgået en stemmeaftale med partiet om dele af den samlede pakke.

De udestående emner om f.eks. forebyggelse for især børn, unge og kvinder i radikaliserede miljøer, radikalisering samt tildeling og fratagelse af statsborgerskab er overgået til andre forhandlingsforløb.

Den politiske aftale bliver nu omsat til lovforberedende arbejde med henblik på, at lovforslag kan fremsættes i Folketinget efter sommerferien.

Aftalepapir

Bilag 1 - enighedspapir, folkeoplysningsloven

Bilag 2 - delaftale, friskoler

Bilag 3 - enighedspapir om vielsesbemyndigelse og kortlægning af moskeer

Tillæg til bilag 3

Bilag 4 - enighedspapir om obligatorisk kursus

Bilag 5 - enighedspapir, skat

Bilag 6 - enighedspapir om indrejse

Bilag 7 - enighedspapir, kriminalisering

 

 

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.