"Regeringen lægger med forslag til finanslov for 2007 op til, at der ikke længere skal være to slags præster: sognepræster og særpræster. Der skal kun være én slags præster, hvis løn er centralt finansieret af finansloven og folkekirkens fællesfond. Og så håber jeg, at der også bliver mulighed for at ansætte præster, hvis løn bliver finansieret af lokale kirkelige midler. Det agter jeg at fremsætte lovforslag om i den kommende folketingssamling."
Det siger kirkeminister Bertel Haarder i forbindelse med, at regeringens forslag til finanslov for 2007 bliver offentliggjort den 29. august 2006.
"Der er i dag nogle præster, som er ansat f.eks. 50 % som særpræst på et sygehus og 50 % som sognepræst. Det betyder, at halvdelen af stillingen er finansieret på én måde, og den anden halvdel på en anden måde. Det er noget rod, og det giver heller ikke den bedste betjening af folkekirkens medlemmer. For det betyder jo, at præstestillingens indhold bliver bestemt af, hvordan den bliver finansieret, og ikke af, hvad der lokalt er behov for. Den nye model giver bedre muligheder for at tilpasse stillingerne efter menighedernes behov," siger kirkeministeren.
Den særlige ordning for finansiering af særpræster blev indført fra 1998. Indtil da dækkede fællesfonden 60 % af lønnen til alle præstestillinger, mens staten dækkede 40 % af lønnen. Den omlægning, som nu foreslås, vil betyde, at denne procentfordeling igen kommer til at gælde for alle centralt finansierede præstestillinger. Der er i dag ca. 100 særpræstestillinger og ca. 1900 sognepræstestillinger.
Omlægningen vil betyde, at finanslovens konto for tilskud til præsteløn forhøjes med godt 16 mio. kr. Dette beløb vil blive taget fra den kompensation, som staten yder til folkekirken, fordi ændringer i skattelovgivningen har medført, at folkekirkens indtægter i form af kirkeskat er blevet reduceret. Staten har siden 2004 givet en sådan kompensation, fordi der er indført et beskæftigelsesfradrag. Fra 2007 vil staten også give kompensation for aktieindkomstbeskatningen, som overgår fra kommuneskatten og kirkeskatten til staten.
Kompensationen vil fremover blive indbetalt til folkekirkens fællesfond, således at landskirkeskatten kan blive nedsat tilsvarende. Det er en mere enkel model end den nuværende, hvor kompensationen fordeles via kommunerne. Omlægningen får ikke indflydelse på den gennemsnitlige kirkeskatteprocent. Ændringen af aktieindkomstbeskatningen vil imidlertid betyde, at der sker en udligning mellem ligningsområderne (kommunerne), fordi der er forskel på, hvor store andele de har haft i provenuet fra aktieindkomstskatten.