En hjælpende hånd til den åbne og levende folkekirke

Dåbsprocenten skal vendes, kontakten mellem unge og kirke efter konfirmationen skal forbedres, og så skal dørtrinnet mellem kirken og det øvrige samfund sænkes, så kirken opleves som åben og gæstfri af flest muligt.

Det er ambitionen bag Folkekirkens Udviklingsfonds opslag om ansøgninger til nye initiativer, der kan styrke det overordnede fokus for 2018: ”Kirken i samfundet.”

I alt har Udviklingsfonden ca. 2 mio. kr. at støtte med.

I sammenhæng med dåbsprocenten efterlyses projekter, der skal gøre det lettere for forældre og børn at vælge folkekirken til. Baggrunden er, at dåbsprocenten i de sidste 25 år har været faldende. Det skyldes bl.a. større repræsentation af mennesker med en anden trosretning i det danske samfund. Men en anden væsentlig forklaring er, at folkekirken af flere ikke længere opleves som en naturlig ledsager gennem tilværelsen. Det er den udvikling, ansøgningerne skal forsøge at ændre på.

Med hensyn til kontakten mellem kirke og unge efter konfirmationen efterlyses projekter, der kan underbygge en fortsat kontakt. Med en konfirmationsprocent på 67,8 er det stadig det mest almindelige, at unge i Danmark bliver konfirmeret, men i årene umiddelbart efter daler kontaktfladen mellem kirken og de mange unge. Udviklingsfonden håber at modtage ansøgninger, der kan underbygge en fortsat stærk kontakt.

Det tredje fokusområde retter sig generelt mod at sænke dørtrinnets højde ind til kirken. Både for mennesker af dansk afstemning og mennesker, der kommer til landet – evt. med en anden tro – kan folkekirken opleves som et anderledes og fremmed sted. Den oplevelse vil Udviklingsfonden gerne ændre på ved at støtte projekter, der har en åben og gæstfri kirke som mål.

Det er en betingelse for at opnå støtte, at der ikke kan søges støtte til rene driftsudgifter eller studie-eller uddannelsesprojekter. Støtten ydes som startkapital.

Ansøgere skal sigte sig imod et af de tre fokusområder. Projekterne skal være nyskabende og sandsynliggøre en klar nyttevirkning for folkekirken. De skal være geografisk bredt dækkende, kunne omsættes til andre dele af folkekirken end det umiddelbart støttede, og endelig skal frivilligt arbejde indgå som en del af projektet.

Ansøgningsfristen er 1. november 2017.

Læs nærmere om betingelsen for at opnå støtte her.

Baggrund: Den folkekirkelige Udviklingsfond har siden 2007 ydet økonomisk støtte til initiativer, der fremmer udviklingen af folkekirkens arv og virke. Siden etableringen for ti år siden har 174 projekter fået tilsagn om støtte.

Nyhedsarkiv

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

26/02 2025

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret…