Ekstraordinært valg til 70 provstiudvalg

I løbet af efteråret skal der holdes ekstraordinært valg af provstiudvalg i 70 provstier. De ekstraordinære valg er en følge af de ændringer, der sker i provstiinddelingen fra 1. januar 2007. Fra det tidspunkt vil der i alt være 107 provstier i folkekirken mod i dag 111. 37 af de nuværende provstier er ikke berørt af strukturreformen. Derfor fortsætter provstiudvalgene i disse provstier uændret.

 

I de provstier, hvor der skal vælges nye provstiudvalg, skal der også vælges et medlem til stiftsudvalget vedrørende økonomi.

 

Det ekstraordinære valg er udskrevet med bekendtgørelse nr. 914 af 30. august 2006, der træder i kraft den 15. september 2006. 

 

I hvert provsti af de provstier, hvor der skal være valg, skal der holdes et offentligt møde om valget i perioden 10. - 30. oktober. Kandidater skal være opstillet senest den 7. november, og valgresultaterne skal foreligge senest den 6. december 2006.

 

Der skal vælges nye provstiudvalg i følgende provstier:

I Københavns Stift: Amagerland, Amagerbro og Bornholm

I Helsingør Stift: Ballerup-Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Hillerød, Kgs. Lyngby, Rudersdal og Frederiksværk

I Roskilde Stift: Roskilde Dom, Greve-Solrød, Kalundborg, Køge, Lejre, Næstved, Ods og Skippinge, Ringsted-Sorø, Skælskør og Tryggevælde

I Lolland-Falsters Stift: Lolland Vestre, Lolland Østre og Falster

I Fyens Stift: Assens, Fåborg, Nyborg og Svendborg

I Aalborg Stift: Aalborg Nordre, Aalborg Vestre, Aalborg Østre, Brønderslev-Dronningslund, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Rebild, Sydthy og Thisted

I Viborg Stift: Viborg Dom, Viborg Østre, Herning Nordre, Herning Søndre, Holstebro, Ikast-Brande, Salling, Skive, Struer og Vesthimmerlands

I Århus Stift: Favrskov, Mariager, Randers Søndre, Randers Nordre, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Horsens

I Ribe Stift: Skads, Grene, Varde, Malt og Tønder

I Haderslev Stift: Haderslev Dom, Kolding, Aabenraa, Vejle, Fredericia og Sønderborg.

 

Læs mere om det ekstraordinære valg til provstiudvalg

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.