Ministeriet for Ligestilling og Kirke vil droppe 82 cirkulærer for menighedsrådene og tilbyder effektiv hjælp i det daglige arbejde. Dermed er indsatsen for at gøre det lettere for menighedsrådene for alvor begyndt.

Landets knap 2000 menighedsråd skal bruge mere tid på at gøre folkekirken bedre og på gode diskussioner om kirkens liv. Og mindre tid på bureaukrati og besværlige sagsgange. Formålet er blandt andet, at det bliver mere attraktivt at stille op ved menighedsrådsvalget.

Det er baggrunden for, at ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen nu i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd er klar med en pakke af initiativer, som skal gøre livet lettere og sjovere for medlemmerne af menighedsrådene.

I dag er der 218 cirkulærer, som menighedsrådene skal sætte sig ind i og rette sig efter. Efter en gennemgang vil ministeriets embedsmænd reducere antallet med 82 til 136.

Desuden skal målrettet sættes ind med hjælp og støtte, når menighedsråd har brug for det, f.eks. til at klare regnskaber og til papirarbejdet i forbindelse med kirkens ansatte.

- Jeg hører meget tit, at medlemmer af menighedsråd klager over, at de drukner i papirarbejde, og at det giver mange bekymringer og tager en masse tid fra de mere spændende opgaver. Og jeg forstår dem godt. Meningen med den nye pakke er, at de frivillige og folkevalgte medlemmer skal kunne koncentrere sig om at gøre den lokale kirke til at godt sted at være og komme i, siger ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen.

Formanden for Landsforeningen af menighedsråd, Inge Lise Pedersen, hilser de nye initiativer velkommen:

- Mange synes, det er blevet for besværligt at sidde i et menighedsråd og vi ved, at der er et massivt ønske om at få ryddet op i regler og få bedre støtte. Vi har arbejdet på det i mange år, og jeg håber og tror, at vi nu virkelig får gjort det nemmere og sjovere at deltage i arbejdet i menighedsrådene. De nye forenklingsinitiativer er et skridt i den rigtige retning, og jeg håber, at vi sammen med kirkeministeriet kan komme længere ad den vej, så det virkelig bliver nemmere at deltage i arbejdet i et menighedsråd - og derfor også sjovere, fordi vi får mere overskud til det kirkelige arbejde, siger hun.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har netop bevilget 400.000 kr. til en kampagne for at få flere til at stille op til menighedsrådsvalget til november. Bag kampagnen står netop Landsforeningen af Menighedsråd. Den nye pakke af konkrete initiativer skal ses som endnu en understregning af, at velfungerende og repræsentative menighedsråd er helt afgørende i en levende åben folkekirke.

- Arbejdet i menighedsråd er for alle medlemmer af folkekirken - ikke kun særligt regnskabskyndige eller folk med et indgående kendskab til kirken. Jeg håber, at menighedsrådsvalget til november bliver en sejr for demokratiet i den danske folkekirken, og de nye initiativer er et lille bidrag til det, siger Manu Sareen.

Blandt de største initiativer i den nye pakke er:

- Ministeriet har gennemgået alle 218 cirkulære om arbejdet i menighedsråd og vil fjerne 82.

- Menighedsråd skal som noget nyt have mulighed for indbyrdes samarbejde uden at det altid kræver nye vedtægter.

- Salg af ejendom skal ikke kræve langvarigt offentligt udbud. Og det skal være nemmere at holde styr på nybyggeri.

- Regnskaber skal som hovedregel kunne afleveres elektronisk.

- Det skal gøre helt klart, hvor menighedsrådene kan søge hjælp i, når de har et problem. Om det f.eks. er i ministeriet, i stifterne eller i Landsforeningen af Menighedsråd.

Kontakt:

Inge Lise Pedersen: 38863973

Manu Sareen (gennem særlig rådgiver Niels Ditlev): 51141422

Fakta:

Mere om afbureaukratisering

Lettere at samarbejde:

I de seneste år er det blevet mere og mere udbredt, at menighedsråd og provstiudvalg aftaler at samarbejde om mange forskellige ting. Samarbejde forudsætter imidlertid meget ofte, at der skal udarbejdes en særlig vedtægt. Det opleves i en række tilfælde som et overflødigt udslag af bureaukrati.

Derfor vil ministeriet forberede forslag til lovændringer, som vil betyde, at menighedsråd i nogle situationer kan samarbejde uden særlig vedtægt. Det gælder f.eks. samarbejde om enkeltstående opgaver om f.eks. afholdelse af en koncert eller om oprettelse af et fælles abonnement for flere menighedsråd.

Der vil også blive forberedt forslag til lovændringer, så det ikke er nødvendigt at søge dispensation hos ministeriet, hvis flere menighedsråd eller andre kirkelige myndigheder ønsker at nedsætte et fælles udvalg i forbindelse med samarbejde.

Der arbejdes også på at give mulighed for at samarbejde om personale og i den forbindelse nedsætte udvalg, som kan udøve kompetence i forhold til personalet på vegne af menighedsrådene.

Endelig vil der i forbindelse med en ny vejledning om samarbejde mellem menighedsråd blive udarbejdet nogle standardvedtægter, der kan anvendes ved de mest populære samarbejdstyper i den udstrækning, der fortsat er behov for vedtægter. Standardvedtægterne vil være et redskab, som skal gøre det lettere for menighedsrådene at komme i gang med f.eks. samarbejde om kirkegårdsdrift eller en fælles regnskabsfører.

Hvis et menighedsråd i dag ønsker at sælge en ejendom, som ejes af kirken eller præsteembedet, skal det ske efter et offentligt udbud. Det opleves som unødigt bureaukratisk i de situationer, hvor der er tale om et almindeligt parcelhus eller en landsbrugsejendom. Det er derfor tanken, at beboelsesejendomme og landbrugsejendomme fremover skal kunne sættes til salg gennem ejendomsmægler.

Nye vejledninger

Ministeriet og landsforeningen arbejder sammen på at udarbejde en elektronisk valgvejledning, som skal lette menighedsrådenes arbejde med at få gennemført menighedsrådsvalg i år.

En arbejdsgruppe, hvor bl.a. ministeriet og landsforeningen er repræsenteret, er i gang med at udarbejde en "kogebog", som beskriver spørgsmål, der skal overvejes og tages stilling til i forbindelse med eventuel lukning af kirker. Det skal bl.a. beskrives, hvilke muligheder der er for brug af en kirke fremover, hvad man særligt skal være opmærksom på, hvis der er en kirkegård i tilknytning til kirken, og hvad man skal være opmærksom på, hvis en kirkebygning skal sælges.

Serviceeftersyn af regler om personale og økonomi

Der er for få år siden blevet indført nye overenskomster for kirkefunktionærer.  Derfor vil der nu i et samarbejde mellem ministeriet og landsforeningen og de faglige organisationer blive foretaget en gennemgribende oprydning i reglerne på personaleområdet. Det kan bl.a. betyde, at nogle af de hidtidige cirkulærer bliver revideret.

Der er også inden for de seneste år indført nye budget- og regnskabssystemer for de lokale kirkelige kasser.

De vurderes løbende i et samarbejde mellem bl.a. ministeriet og landsforeningen. Der vil også blive set på mulige ændringer. F.eks. muligheder for, at menighedsrådene kan aflevere budgetbidrag, årsregnskab og kvartalsrapporter elektronisk til provstiudvalg og provstirevisor. Der vil også blive set nærmere på, hvilke krav der kan og skal stilles til revisorerne.

Det vil også blive undersøgt, om man kan lette menighedsrådenes arbejde med at styre anlægsprojekter.

Bedre støtte til menighedsrådene

Der er desuden i den senere tid arbejdet på at sikre en bedre støtte til menighedsrådene. En arbejdsgruppe, hvor landsforeningen, stifterne, Provsteforeningen og ministeriet har deltaget, har udarbejdet en ny og mere klar fordeling af de store opgaver med at vejlede menighedsrådene om personalespørgsmål.

Den nye fordeling af disse opgaver betyder, at stifterne har ansvaret for at vejlede menighedsrådene om juridiske og rent lønfaglige spørgsmål. Og at landsforeningen vejleder og går ind som partsrepræsentant for menighedsrådene i konfliktsager på personaleområdet. Hermed er der skabt en klar snitflade mellem stifterne og landsforening, som betyder, at det er lettere for menighedsrådene at søge rådgivning det rette sted.