I dag er det sådan, at når den enkelte biskop er valgt, kan han eller hun sidde som tjenestemand til pensionsalderen, 70 år. Med det nye lovforslag vil biskopperne fremover blive ansat tidsbegrænset - det betyder, at den enkelte biskop højst kan bestride embedet i 10 år.

"Med lovforslaget styrker vi demokratiet i folkekirken. Biskopperne vælges jo demokratisk af præster og menighedsrådsmedlemmer, og med lovforslaget sikrer vi, at der mindst hvert 10. år er en demokratisk proces i stiftet - med al den gode debat, der følger med," siger Manu Sareen.

Ideen om at ansætte biskopperne tidsbegrænset er ikke ny.  Tilbage i 2008 anbefalede en arbejdsgruppe, at biskopper blev ansat for en periode på 12 år.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vurderet, at en valgperiode på 10 år er passende. De 10 år betyder, at en biskops valgperiode vil række ind i mindst 3 valgperioder for stiftets menighedsråd, og det giver biskoppen god tid til at lære sit stift at kende. En valgperiode på 10 år vil desuden sikre, at bispeembedet ikke politiseres unødigt af valgkampe med korte intervaller. Derfor skal valgperioden ikke være kortere.

De 10 år vil svare til den maksimale embedsperiode for henholdsvis rigsrevisor og Folketingets ombudsmand.  Og 10 år er passende, hvis man i alle stifter skal have en tradition med "valgkampe" og debatter op til valget af biskopper. Derfor ikke længere tid.

"Med tidbegrænset ansættelse sikrer vi også, at der hele tiden sker en fornyelse i rækken af indflydelsesrige biskopper - uden at det går ud over kontinuiteten. Jeg er sikker på, at det vil være en gevinst for folkekirken," siger Manu Sareen.

Manu Sareen understreger, at forslaget selvfølgelig ikke er et udtryk for kritik af de nuværende 10 biskopper.

"Jeg har et fint samarbejde med biskopperne, som jeg synes gør et godt stykke arbejde. Men det ændrer ikke ved, at det bedste for folkekirken er, at biskopperne fremover kommer til at arbejde på betingelser, som minder lidt mere om dem, som gælder for andre vigtige og ansvarsfulde hverv i samfundet.  Biskopperne er jo aflønnet af alle skatteydere i landet, og derfor bør vi sikre, at rammerne for ansættelserne er rimelige og forståelige for alle. Og jeg kan faktisk ikke se et eneste godt argument for, at man skal være biskop på livstid, når man en gang er valgt," siger Manu Sareen.

Lovforslaget kommer ikke til at berøre de nuværende biskopper.

Fakta:

Nuværende regler

• Biskopper vælges og udnævnes efter regler i lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning.
• Kun en person, der er teologisk kandidat fra et dansk universitet kan vælges og udnævnes til biskop.
• Det er præster og menighedsrådsmedlemmer i stiftet, der kan opstille kandidater til bispevalg. Det er også præster og menighedsrådsmedlemmer, der har stemmeret ved valget.
• Vinderen af valget indstilles af ministeren for ligestilling og kirke til kgl. udnævnelse.
• Bispevalget er et éngangsvalg, og stillingen som biskop er en tjenestemandsstilling. Biskopper ansættes ikke tidsbegrænset. Biskoppen beklæder derfor sit embede, indtil han eller hun afskediges på sædvanlig måde på grund af alder, sygdom eller anden årsag.

Lovforslagets udformning

• Den foreslåede ordning vil medføre, at nyudnævnte biskopper vælges for en periode på 10 år, dog således at den nuværende pligtige afgangsalder på 70 år opretholdes. Nyudnævnte biskopper vil også fremover blive ansat som tjenestemænd.
• En kandidat vil ikke kunne opstille til bispevalg i et stift, hvori vedkommende tidligere har været udnævnt som biskop. Vedkommende vil dog godt kunne opstille som kandidat til bispevalg i et andet stift.

Se udkastet til lovforslag samt høringsbrev

For yderligere oplysninger kontakt presseansvarlig Bodil Liv Holm på 50 96 67 50