Resultatet omfatter bl.a. antal deltagere ved valgforsamlingerne og antallet af fuldtallige menighedsråd. Resultatet er baseret på indberetninger fra de enkelte valgbestyrelser på tværs af landets sogne. Resultatet er med forbehold for, at 169 menighedsråd endnu ikke har afsluttet indtastningen af valgresultatet i valgsystemet, og at tallene for disse menighedsråd derfor ikke indgår i opgørelsen af det foreløbige valgresultat.
Opgørelsen viser, at 43.887 personer har deltaget i de ordinærevalgforsamlinger på tværs af landet ved menighedsrådsvalget den 17. september 2024. I alt 3.488.228 danskere var stemmeberettigede ved menighedsrådsvalget, og det foreløbige deltagertal udgør således 1,3 procent af de stemmeberettigede. I gennemsnit deltog der 32 vælgere ved valgforsamlingen til det enkelte menighedsråd.
To tredjedele af menighedsrådene er fuldtallige
Ud af de 1.561 menighedsråd blev 1.043 menighedsråd fuldtallige ved den ordinære valgforsamling.
Resultatet af valget pr. stift fremgår af nedenstående tabel:
Stift | Antal MR | Antal sogne | Fuldtallige MR | Antal pladser | Medlemmer – valgt | Ubesatte pladser | Stedfortrædere |
Københavns Stift | 91 | 95 | 73 | 870 | 793 | 77 | 232 |
Helsingør Stift | 130 | 146 | 97 | 1.247 | 1.146 | 101 | 312 |
Roskilde Stift | 214 | 300 | 138 | 1.648 | 1.314 | 334 | 406 |
Lolland-Falsters Stift | 58 | 80 | 41 | 355 | 310 | 45 | 106 |
Fyens Stift | 160 | 232 | 110 | 1.220 | 1.063 | 157 | 365 |
Haderslev Stift | 147 | 173 | 107 | 1.073 | 931 | 142 | 324 |
Århus Stift | 212 | 320 | 125 | 1.797 | 1.432 | 365 | 384 |
Viborg Stift | 193 | 262 | 115 | 1.319 | 1.020 | 299 | 370 |
Ribe Stift | 163 | 200 | 113 | 1.063 | 906 | 157 | 333 |
Aalborg Stift | 193 | 296 | 124 | 1.489 | 1.220 | 269 | 420 |
Hele landet | 1.561 | 2.104 | 1.043 | 1.2081 | 10.135 | 1.946 | 3.252 |
Aarhus Stift havde flest deltagere ved menighedsrådsvalget
I Aarhus Stift deltog 5.419 personer i valget, hvilket er det højeste antal i landets ti stifter.
Ribe Stift havde den højeste deltagerprocent med 2,1.
Ekstraordinære valgforsamlinger
Derfor afholdes der ekstraordinære valgforsamling den 8. oktober til de 518 menighedsråd, hvor menighedsrådet ikke blev fuldtalligt. Disse menighedsråd mangler i alt 1.946 medlemmer.
Funktionsperioden for de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer begynder den 1. december 2024.
Læs de samlede tal for menighedsrådsvalget 2024 her.