Bredere muligheder for støtte fra Den folkekirkelige Udviklingsfond

Kirkeminister Per Stig Møller har udvidet Den folkekirkelige Udviklingsfonds formålsbestemmelse, så der bliver bredere muligheder for at støtte initiativlyst og udvikling i folkekirken. Samtidig er det kirkeministerens hensigt at øge det beløb, som Udviklingsfonden kan uddele på et år til 2,0 mio. kr. i 2012 mod hidtil 1,3 mio. kr.

 

Udviklingsfondens formål er at støtte initiativer og projekter, der fremmer udviklingen af folkekirkens arv og virke. Den folkekirkelige Udviklingsfond vil imidlertid i 2012 ikke som hidtil pege på specifikke indsatsområder, men inviterer til en bred vifte af ansøgninger inden for alle områder af folkekirkens virke.

 

Alle ansøgninger vil blive vurderet med henblik på deres evne til at besvare Udviklingsfondens formål i forhold til, hvorvidt projekterne er inspirerende og nyskabende, om de sandsynliggør en nyttevirkning for folkekirken og kan genanvendes eller omsættes til andre dele af kirken. Det vil også blive vurderet, om de inddrager frivilligt arbejde, og om de har en geografisk bred dækning.

 

Udviklingsfonden giver ikke støtte til enkeltpersoners uddannelses- eller rejseprojekter. Der ydes heller ikke støtte til rene driftsudgifter. Ansøgning sker med brug af et særligt skema, som findes på www.km.dk/folkekirken/udviklingsfond.

 

Fristen for ansøgninger om støtte i 2012 er fastlagt til 1. december 2011.

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.