Pressemeddelelse den 16. oktober 2003
Medlemmer af folkekirken skal i 2004 i gennemsnit betale 0,86 % i kirkeskat. Det er det samme som i 2003 og 2002. I alt forventes kirkeskatten at udgøre 4.859 mio. kr. i 2004 mod 4.818 mio. kr. i 2003.
Kirkeskatteprocenten fastsættes for hver kommune på grundlag af de beløb, som skal bruges til de lokale kirkelige kasser i sogne og provstier, samt et beløb, der indgår i den såkaldte landskirkeskat, som fastsættes af kirkeministeren. Regeringen har besluttet, at landskirkeskatten er omfattet af skattestoppet, og regeringen har henstillet til menighedsråd og provstiudvalg, at de holder udgifterne i ro, så kirkeskatteprocenterne ikke stiger.
"De gennemsnitligt uændrede kirkeskatteprocenter er udtryk for, at menighedsråd og provstiudvalg har fulgt denne henstilling. Det glæder jeg mig over," siger kirkeminister Tove Fergo. "Folkekirken må naturligvis, ligesom alle andre grene af det offentlige Danmark, vise fornuft i forhold til udgifterne."
Fra 2004 indføres der et beskæftigelsesfradrag, som betyder, at de skattepligtige indtægter, der beregnes kirkeskat af, bliver mindre, end de ellers ville have været. Regeringen besluttede i foråret, at folkekirken ved bevilling på finansloven skal have kompensation for det provenutab, som det medfører. I forslag til finanslov indgår en kompensation på 95 mio. kr. i 2004. Det er første gang, folkekirken får kompensation for provenutab i forbindelse med ændring af skattereglerne. Uden denne kompensation ville det have været nødvendigt at øge kirkeskatteprocenterne i 2004 til gennemsnitligt 0,88.