2,2 mio. kr. til 14 grønne kirkeprojekter

 

Det pibler, spirer og gror med grønne ideer i folkekirken – eksempler på det kan man f.eks. se i årets tildelinger af støtte fra Folkekirkens Udviklingsfond under overskriften ”Kirken og klimaet”.

Kirkeminister Joy Mogensen er meget glad for det store og brede folkekirkelige engagement i den grønne dagsorden, som projekterne afspejler.

- Det er meget opløftende at se det engagement og den store lyst og idérigdom, der er i folkekirken, når det gælder den grønne dagsorden. I år har Folkekirkens Udviklingsfond givet mulighed for at støtte original og grøn nytænkning. Og det viser årets projekter, at der i høj grad er i de enkelte sogne i alle hjørne af landet, siger Joy Mogensen.

Folkekirkens Udviklingsfond giver mulighed for at støtte projekter og initiativer til udvikling af folkekirkens arv og virke med mindre bevillinger. I år har Udviklingsfonden haft Klimaet & Kirken som fokusområde.

I alt 14 forskellige projekter modtager støtte i år. Projekterne spænder bredt fra opførelse af en grøn friluftskatedral for FDF ved Friluftscenter Sletten ved Himmelbjerget til udvikling af en tjekliste for grønne kirkegårde inden for initiativet Grøn Kirke. Blandt andre eksempler er støtte til etablering af en kirkeskov på Adslev Menighedsråds jorder og støtte til at begrænse madspild hos de Samvirkende Menighedsplejer.

Samtlige støttede projekter og begrundelser kan ses her.

Folkekirkens udviklingsfond består af en årlig bevilling under folkekirkens fællesfond, og tildeling af støtte besluttes af kirkeministeren efter indstilling fra Budgetfølgegruppen for fællesfonden i samarbejde med repræsentanter for Præsteforeningen.

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.