Hvert år i forbindelse med finansloven bevilger staten et tilskud til folkekirken. Statens tilskud til folkekirken ydes på baggrund af Grundlovens §4, som lyder:
Grundlovens § 4
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.
I den offentlige debat stilles der indimellem spørgsmålstegn ved, hvorvidt statens tilskud til folkekirken er i strid med Grundlovens §68, som lyder:
Grundlovens § 68
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
De bevillinger, som staten giver på finansloven, kan imidlertid ikke betegnes som "personlige bidrag" fra de borgere, som betaler skat og afgifter til staten. Dette gælder såvel for statens bevillinger til folkekirken som statens bevillinger til alle andre formål. Statens tilskud til folkekirken er derfor ikke i strid med Grundlovens §68.
Statens samlede bevillinger og fordelingen af pengene mellem forskellige udgiftsområder fastsættes på finansloven fra år til år. Bevillingerne gives på finanslovens §22 Kirkeministeriet og §36 Pensionsvæsenet.
Hovedparten af bevillingerne i finansloven udgør et tilskud til løn og pension til præster og provster.
Staten ydede fra 2004 en kompensation til folkekirken for mistede kirkeskatteindtægter som følge af forskellige ændringer i skattelovgivningen. I 2009 udgjorde kompensation til folkekirken for anden lovgivnings provenuvirkning 324,4 mio. kr. Ordningen er afskaffet fra 2013. Kompensationen blev først modregnet i den lokale kirkeskat og fra 2007 i landskirkeskatten for at neutralisere virkningen af ændringerne i skattelovgivningen.
