Præstemanglen mærkes i hele landet og særligt i yderområderne. Det er ikke kun et problem for folkekirken, men også for de mindre lokalsamfund, hvor kirken kan være et af de få tilbageværende samlingspunkter.
I de kommende år forventes det, at store årgange går på pension, og der er ikke udsigt til, at antallet af nye teologiske kandidater fra universiteterne vil være tilstrækkeligt til at dække behovet for ansættelser i de ledige embeder.
Derfor vedtog Folketinget kort før jul 2020 en supplerende adgangsvej til at søge stilling som præst i folkekirken. Lovændringen trådte i kraft 1. januar 2021.
Lovændringen betyder, at personer med en anden kandidatgrad end teologi kan opnå forhåndstilsagn til at søge præstestilling i folkekirken efter at have gennemført et individuelt tilrettelagt teologisk efteruddannelsesforløb.
Der er ikke tale om en ny selvstændig uddannelse, men et efteruddannelsesforløb der består af de fag, der allerede udbydes på teologistudiet via den eksisterende tompladsordning.
Undervisningen foregår derfor i vid udstrækning i dagtimerne og følger ordinære hold.
Antallet af pladser afhænger af antallet af ledige pladser på teologistudierne. I tilfælde af at der er flere ansøgere end pladser, er det universiteternes kompetence at beslutte, hvem der bliver optaget.
Indholdet af efteruddannelsesforløbet fastlægges i en uddannelsesplan, som udarbejdes for den enkelte ansøger på baggrund af dennes forudgående kompetencer og kvalifikationer.
Kirkeministeren har nedsat et rådgivende udvalg, der udarbejder indstillinger til de enkelte uddannelsesplaner. Det rådgivende udvalg er sammensat af repræsentanter for de teologiske fagområder på universiteterne, biskopperne, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Kirkeministeriet.
På baggrund af det Rådgivende Udvalgs indstilling træffer kirkeministeren beslutning om, hvorvidt der kan opnå forhåndstilsagn om lov til at søge præstestilling, når uddannelsesplanen er gennemført.
En uddannelsesplan medfører ikke automatisk ret til at blive optaget på universitetet. Det er universiteterne der efterfølgende vurderer om ansøgeren kan optages på de fag, som er nævnt i uddannelsesplanen.
Parallelt hermed iværksætter biskopperne initiativer, der skaber bedre kontakt mellem folkekirken og de teologistuderende, herunder studerende der følger efteruddannelsesforløbet. Formålet er at opbygge interesse og skabe relationer mellem de lokale menigheder og de kommende præster for herved at øge sandsynligheden for, at der søges på præstestillinger i hele landet.
Her kan du finde svar på en række ofte stillede spørgsmål.
Hvordan søger jeg?
Ansøgning sker via ansøgningsskema, som findes på ministeriets hjemmeside, når der åbnes for ny ansøgningsrunde.
Ansøgningsskemaet vil være tilgængeligt i ansøgningsperioden og kan findes her
Hvornår kan jeg søge?
Ansøgningsperioden er:
Mandag den 15. januar - søndag d. 4. februar 2024.
Ansøgere vil modtage svar på deres ansøgning inden udgangen af marts 2024.
Det er alene muligt at søge i ansøgningsperioden. Ansøgninger modtaget uden for ansøgningsperioden vil ikke blive behandlet.
Hvem kan søge?
Det kræver en kandidatgrad fra et dansk universitet eller en udenlandsk kandidatgrad, der er niveauvurderet til at svare til en dansk kandidatgrad.
Hvor langt er det teologiske efteruddannelsesforløb?
Det teologiske efteruddannelsesforløb tilrettelægges individuelt på baggrund af den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og kvalifikationer. Udgangspunktet er 150 ECTS-point, hvilket svarer til 2½ års fuldtidsstudie. I forlængelse af det kommer den forberedende uddannelse på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som tager 19 uger.
Hvor kan man tage det teologiske efteruddannelsesforløb?
De fag, som uddannelsesforløbet sammensættes af, udbydes efter reglerne om tompladser ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Hvilke fag skal man have?
Den enkelte ansøger får en individuel uddannelsesplan, som er tilpasset forudgående kompetencer og kvalifikationer. Planen bliver sammensat af de fag, der udbydes på teologistudierne og vil typisk omfatte fagene: græsk, eksegese, kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik og etik.
Er der fag, der er obligatoriske?
Ja, græsk er obligatorisk. Men hvis man eksempelvis allerede har bestået græsk i gymnasiet på A-niveau, kan man få merit.
Hvor kan jeg læse græsk?
Man kan modtage undervisning i græsk andre steder end på universiteterne. Det afgørende er, at det er på A-niveau, dvs. det højeste gymnasiale niveau. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at eksamen er på A-niveau.
Er det teologiske efteruddannelsesforløb en selvstændig uddannelse?
Nej, det er ikke en selvstændig uddannelse. Det teologiske efteruddannelsesforløb benytter de tompladsordningen på teologistudierne.
Er en uddannelsesplan det samme som en optagelse?
Nej. Uddannelsesplanen beskriver hvilke fag du skal gennemføre og bestå for i sidste ende at opnå tilladelse til at søge præstestilling. Uddannelsesplanen giver i sig selv ikke optag på de konkrete fag på universitetet.
Er jeg garanteret optag på fagene i min uddannelsesplan?
Nej, der er ikke garanti om optag på universiteterne på de enkelte fag. Du skal selv søge optagelse, og det er universiteterne, der endeligt beslutter, om du bliver optaget. Du kan læste mere om universiteternes egne adgangskrav her: Københavns Universitet og Aarhus Universitet
Kan efteruddannelsesforløbet tages som deltidsstudie?
Ja, der er ingen krav om, hvor hurtigt efteruddannelsesforløbet skal gennemføres.
Hvornår foregår undervisningen?
Ordningen bygger på udnyttelse af tompladser på teologistudiet. Udgangspunktet er, at man følger de ordinære hold, og undervisningen foregår derfor som hovedregel i dagtimerne. Læs mere her: Københavns Universitet og Aarhus Universitet
Er det muligt at gennemføre uddannelsesforløbet som fjernstudie?
Det er alene op til universiteterne at beslutte, hvordan undervisningen udbydes. Læs mere her: Københavns Universitet og Aarhus Universitet
Skal efteruddannelsesforløbet gennemføres i en bestemt rækkefølge?
For nogle fag gælder, at der er en progression, eksempelvis tages ”Etik og Religionsfilosofi 1” før ”Etik og Religionsfilosofi 2”. For andre er det en forudsætning, at man f.eks. har haft græsk. Det anbefales at tage kontakt til universitet for yderligere information. Læs mere her: Københavns Universitet og Aarhus Universitet
Er efteruddannelsesforløbet SU-berettiget?
Nej. Dog er den efterfølgende forberedende uddannelse (pastoralseminariet 19 uger) på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter SU-berettiget.
Er der deltagergebyr?
Ja, der er deltagergebyr på de enkelte universitetsfag. Priserne er opgjort på universiteternes hjemmesider. Læs mere her: Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Der er ikke deltagergebyr på den efterfølgende forberedende uddannelse (pastoralseminariet 19 uger) på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Kan jeg søge, hvis jeg har en udenlandsk kandidatgrad?
Du kan godt søge på baggrund af en kandidatgrad fra et udenlandsk universitet. Inden du søger, skal du dog have foretaget en niveauvurdering hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Se nærmere her.
Vær opmærksom på, at undervisningen som udgangspunkt vil foregå på dansk.
Hvornår skal min uddannelsesplan revideres?
Når du først har fået en uddannelsesplan, skal den ikke revideres hver gang du består et fag. Uddannelsesplanen skal heller ikke revideres, hvis det indeholder fag du tidligere har bestået på teologi.
Kun i det omfang din uddannelsesplan indeholder fag, hvor du er i tvivl om en tidligere bestået eksamen svare til det fag, der står på din uddannelsesplan.
