Der er aktuelt (oktober 2022) 2.133 sogne i folkekirken. Hvert sogn er et geografisk afgrænset område, hvor der er mindst én kirke. Sogneinddelingen er mange hundrede år gammel, men efterhånden som der er bygget nye kirker, er der også blevet oprettet nye sogne, ligesom der er sket sammenlægning af små sogne. Sognene varierer meget i størrelse. I 153 sogne er der (oktober 202) således færre end 200 indbyggere, mens der i 138 sogne er flere end 10.000 indbyggere.
Der er mindst én kirke i hvert sogn. I nogle sogne er der to eller flere kirker. Folkekirken har i alt ca. 2.340 kirker.
Man kan ved hjælp af sogn.dk finde frem til et bestemt sogn, en bestemt præst eller en bestemt kirke.
Som medlem af folkekirken hører man som udgangspunkt til det sogn, hvor man bor, og man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke. Medlemmer af folkekirken kan dog ved at løse sognebånd knytte sig til en præst i et andet sogn end bopælssognet.
Som medlem af folkekirken har du ret til kirkelig betjening af præsten i det sogn, hvor du bor. At have ret til kirkelig betjening betyder, at du har ret til at få foretaget kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse.
Som hovedregel er der et menighedsråd i hvert sogn. To eller flere sogne kan dog beslutte at have fælles menighedsråd. Der er aktuelt 1.749 menighedsråd. Et menighedsråd består af mellem 5 og 15 valgte medlemmer samt sognets præst(er). Antallet af valgte medlemmer afhænger af antallet af folkekirkemedlemmer i sognet.
Menighedsrådet er et demokratisk valgt offentligt råd, der varetager styrelsen af lokale kirkelige og administrative anliggender, medmindre der i den kirkelige lovgivning udtrykkeligt er bestemt noget andet. En af de væsentlige undtagelser findes i menighedsrådslovens § 37, der lyder: "Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet."
Det er frivilligt, om en person vil lade sig indvælge i et menighedsråd for at varetage hvervet som menighedsrådsmedlem, der som udgangspunkt er ulønnet.
Menighedsrådet skal virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. Menighedsrådet har ansvar for sognets kirke(r) og kirkegård(e) og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet. Menighedsrådet er også arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, bortset fra præsterne.
Læs om menighedsrådsvalg under menuen valg til menighedsråd.
Præster er ansat af Kirkeministeriet og er under tilsyn af biskoppen. Præster er ansat med et pastorat som ansættelsesområde. Et pastorat består af et sogn eller af flere små sogne. I store sogne/pastorater er der ansat to eller flere præster.
Udover præsterne er der ved hvert sogn ansat en række medarbejdere. Antallet af medarbejdere varierer fra sogn til sogn. Det drejer sig bl.a. om organister, kordegne, kirketjenere, sognemedhjælpere samt gravere eller kirkegårdsledere og andre medarbejdere ved kirkegården.
Læs mere om folkekirkens personale på folkekirkenspersonale.dk. Her har Kirkeministeriet samlet informationer omkring løn, ansættelse, arbejdsmiljø og uddannelse.
På sogn.dk kan du finde frem til et bestemt sogn, en bestemt præst eller en bestemt kirke.
