Den lokale økonomi

I 2022 havde den lokale kirkelige økonomi indtægter for ca. 7,2 mia. kr. og udgifter på ca. 7,3 mia. kr. 

Heraf står kirkegårdene alene for udgifter på 1,8 mia. kr. og indtægter fra brugerbetaling på 0,7 mia. kr. Forskellen på ca. 1,1 mia. kr. finansieres af den lokale kirkeskat.

 

Den lokale økonomi refererer til det enkelte sogns lokale kasse. Indtægterne til den lokale økonomi kommer primært fra den lokale kirkeskat. Udgifterne vedrører sognets kirkelige virksomhed, herunder gudstjenester, personregistrering, kirkegårdsdrift m.m.

 

Administration af den lokale økonomi

Den lokale økonomi bestyres af menighedsråd (kirkekasse) og provstiudvalg. Provstiudvalget fastsætter den økonomiske ramme for hver enkelt kirkekasse, provstiets egen provstiudvalgskasse og godkender taksterne til sognenes brugerfinansierede virksomhed, herunder kirkegårdene.

Provstierne og Stifterne varetager tilsynet med menighedsrådets økonomiske forvaltning.

Provstiudvalget fastsætter det endelige beløb for den lokale kirkeskat efter budgetsamråd mellem provstiudvalget og repræsentanter for menighedsrådene. Menighedsrådene kan dog beslutte, at budgetsamrådet skal have besluttende myndighed. I så fald overtager budgetsamrådet kompetencen til at fastsætte rammerne for de enkelte kasser og det samlede ligningsbeløb.

Indtægter

Hovedparten af indtægterne til den lokale økonomi kommer fra kirkeskatten. Andre indtægter er bl.a. indtægter fra betaling til kirkegårde, boligbidrag fra præster, provster og biskopper, øvrige indtægter i forbindelse med folkekirkens ejendomme samt renteindtægter.

 

Udgifter

Ca. 80% af alle udgifterne i folkekirken bruges lokalt i det enkelte sogn. Det er fastlagt i lov om folkekirkens økonomi, hvad det enkelte sogn kan bruge midlerne i kirkekasserne til.

Det er udgifter vedrørende:

  • Sognets kirkelige virksomhed
  • Sognets begravelsesvæsen
  • Indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2
  • Fremme af det kirkelige liv i provstiet
  • Kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed
  • Den kirkelige betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet, og
  • Personregistrering

Kirkegårdenes økonomi 

I 2011 blev det muligt at foretage en mere sikker opgørelse over kirkegårdenes økonomi. 

Det er ikke meningen, at kirkegårdens økonomi skal hvile i sig selv. Det resultatmæssige underskud vedrørende kirkegårdens økonomi skal ses i lyset af udgifter, der falder udenfor de aktiviteter, der finansieres ved brugerbetaling.