Kirkeskat

I 2020 betalte folkekirkens medlemmer tilsammen ca. 7,1 mia. kr. i kirkeskat. I gennemsnit betaler folkekirkens medlemmer 0,87 % af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat (2020).

Af de i alt ca. 7,1 mia. kr. i kirkeskat i 2020 går godt 5,95 mia. kr. til de lokale kasser, mens 1,2 mia. kr. er landskirkeskat.

I 2020 er den laveste kirkeskatteprocent 0,40 i Gentofte Kommune, mens den højeste er 1,30 i Læsø kommune.

Kirkeskatten udgør størstedelen af folkekirkens indtægter. Det er kun medlemmer af folkekirken, som betaler kirkeskat. Kirkeskatten er altså et medlemsbidrag, der beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skat til staten og kommunerne.

 

Lokal kirkeskat og landskirkeskat

Kirkeskatten består af den lokale kirkeskat og landskirkeskatten.

Det er provstiudvalget i landets provstier, der fastsætter rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Den lokale kirkeskat bestyres af de lokale menighedsråd og provstiudvalg og bruges lokalt i det sogn, hvor medlemmerne bor. Den lokale kirkeskat udgør knap 80 procent af folkekirkens indtægter og udgifter.

De resterende 20 procent af folkekirkens indtægter og udgifter kommer fra landskirkeskatten og statstilskud. Landskirkeskatten samles i Fællesfonden, som er folkekirkens fælles kasse. Kirkeministeren fastsætter budget for Fællesfonden samt landskirkeskattens størrelse. Fællesfonden administreres af Kirkeministeriet. Midlerne går til at dække en række fælles folkekirkelige udgifter, der vedrører hele folkekirken. Pengene anvendes blandt andet som tilskud til løn og pension til præster og andre kirkeligt ansatte samt til en række fælles folkekirkelige institutioner.

 

Fastsættelse af kirkeskatten

Kirkeskatten beregnes ud fra det enkelte folkekirkemedlems skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skatten til stat og kommune. Det fremgår af selvangivelsen, hvad man betaler i kirkeskat.

Kirkeskatten fastsættes fælles for alle sogne i en kommune. Det betyder, at folkekirkens medlemmer i en kommune betaler samme procentsats i kirkeskat, men at der er forskel på procentens størrelse kommunerne imellem.

Da kirkeskatten først og fremmest fastsættes på grundlag af de enkelte sognes samt provstiudvalgenes budgetter, betyder det, at kirkeskatten vil være relativt højere i områder med få folkekirkemedlemmer og mange kirker end områder med mange medlemmer og få kirker.