Fællesfondens udgifter var i 2022 ca.1,2 mia. kr. og indtægterne var 1,3 mia. kr. Fællesfondens primære indtægtskilde er landskirkeskatten.
Fællesfonden er folkekirkens fælles kasse og dækker en række fælles folkekirkelige udgifter. Kirkeministeriet administrerer midlerne fra fællesfonden. Indtægterne fra fællesfonden kommer primært fra landskirkeskatten.
Kirkeministeren fastsætter fællesfondens samlede budget og landskirkeskatten efter høring af en budgetfølgegruppe. Budgetfølgegruppen består af en biskop, en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for Kirkeministeriet. Budgetfølgegruppen afgiver indstilling om budgettet efter drøftelse med et budgetsamråd, der består af en repræsentant fra hvert af de 10 stifter samt en observatør for Den danske Præsteforening og en fælles observatør for de øvrige faglige organisationer i folkekirken.
Fællesfondens primære indtægtskilde er landskirkeskatten.
Fællesfondens udgifter går primært til løn til præster og provster. Denne post udgør i 2022 knap 50 pct. af alle fællesfondens udgifter. Andre store poster på fællesfondens budget er:
Derudover bevilger Fællesfonden midler til en række forskellige folkekirkelige aktiviteter og institutioner herunder www.folkekirken.dk og Den Folkekirkelige Udviklingsfond.
Tabel 1: Fællesfondens udgifter (mio. kr. faste 2022 priser)
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
Lønninger; præster og provster | 615 | 614 | 634 | 643 | 660 | 643 | 644 | 649 | 664 | 668 | 643 | 654 |
Lønninger; stifter | 61 | 62 | 60 | 61 | 65 | 64 | 64 | 69 | 69 | 67 | 66 | 72 |
Øvrige driftsudgifter | 266 | 268 | 277 | 282 | 294 | 267 | 279 | 253 | 270 | 249 | 248 | 270 |
Tilskud til lokale kasser; udligning og forsøg | 113 | 113 | 114 | 114 | 115 | 114 | 114 | 115 | 114 | 115 | 114 | 116 |
Tilskud til lokale kasser; generelt tilskud | 18 | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
Pension, kirkefunktionærer ansat af menighedsråd | 76 | 93 | 96 | 100 | 104 | 107 | 107 | 108 | 107 | 201 | 200 | 200 |
Udgifter i alt | 1.149 | 1.150 | 1.181 | 1.200 | 1.238 | 1.195 | 1.208 | 1.194 | 1.224 | 1.300 | 1.271 | 1.312 |