Der er i folkekirken en række forskellige stillinger ud over præstestillinger. Dels forskellige stillinger ved kirker og kirkegårde, dels på provstikontorer og dels i stiftsadministrationerne.
Fælles for stillinger ved kirker og kirkegårde er, at menighedsrådet er ansættelsesmyndighed, og at ledige stillinger normalt først og fremmest annonceres i lokalområdet.
Stillingerne ved kirker og kirkegårde, der ofte under et betegnes som kirke- og kirkegårdsfunktionærer, omfatter bl.a. organister, kirkesangere, kordegne og kirketjenere samt gravere, gravermedhjælpere, gartnere og gartneriarbejdere. Disse stillinger og uddannelseskrav i forbindelse med dem er beskrevet på hjemmesiden www.kirkeuddannelse.dk.
Ved større kirkegårde er der stillinger som kirkegårdsledere og kirkegårdsassistenter. Disse stillinger forudsætter ofte en videregående uddannelse som hortonom eller lignende.
I en del sogne er der ansat sognemedhjælpere, som bl.a. kan have undervisningsmæssige eller diakonale (sociale eller omsorgsmæssige) opgaver. Sognemedhjælpere kan have forskellig uddannelsesmæssig baggrund, afhængig af opgavernes karakter.
I mindre sogne, hvor der ikke er ansat en kordegn, kan der være ansat en præstesekretær, som bl.a. bistår præsten i arbejdet med at gøre ministerialbogen (Den Ny Kirkebog).
Ved adskillige kirker i byer er der ansat korsangere.
I et provsti er der normalt ansat en provstisekretær, som bistår provsten i det administrative arbejde. Ansættelse som provstisekretær forudsætter normalt en kontoruddannelse eller lignende. Provstiudvalget er ansættelsesmyndighed for provstisekretæren.
I stiftsadministrationerne er der dels ansat akademiske medarbejdere med juridisk eller anden samfundsvidenskabelige uddannelse, dels medarbejdere med kontoruddannelse eller lignende. Stiftsøvrigheden, der består af biskoppen og stiftamtmanden, er ansættelsesmyndighed for stiftsadministrationens personale bortset fra stiftskontorchefen, som ansættes af Kirkeministeriet.
