Stillingsopslag:

Overenskomstansat sognepræst i Anholt Pastorat i Aarhus Stift (NY)

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Anholt Pastorat, Norddjurs  Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Ud over sognepræstestillingen i Anholt Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 25 % til Norddjurs Provsti. Vedrørende denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.

Stillingen er en deltidsstilling på 27,75 timer.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er tilknyttet tjenestebolig til stillingen. Boligen er beliggende Østervej 12, 8592 Anholt.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 2460,98. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Susanne Jepsen, Anholt Sogn
Telefon 2311 8572

Kontaktoplysninger provst Anja Grønne Mathiassen, Norddjurs  Provsti:
Telefon 2444 1725 ∙ E-mail: agma@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 8614 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk                  

Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen
v/bispesekretærer Nete Taagehøi og Lene Piilgaard:
Telefon 4048 1049 og 2199 5100 ∙ E-mail: kmaar@km.dk