Stillingsopslag:

Overenskomstansat sognepræst i Åby Pastorat i Aarhus Stift (NY)

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Åby Pastorat, Aarhus Vestre Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en deltidsstilling.

Stillingen er en 50 % lokalfinansieret stilling, svarende til 18,5 timer.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse opslaget.

Opslaget kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift

Har du lyst til at læse mere om Åby Sogn og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Åby Sogn, Aarhus | Åby sogn, Aarhus (aaby-sogn.dk).
 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen inden orienteringsmødet.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Steen Røndal Olsen, Åby Sogn
Telefon 2518 8936 ∙ E-mail: steen@roendal.com

Kontaktoplysninger provst Karsten Høgild, Aarhus Vestre Provsti:
Telefon 2135 7258 ∙ E-mail: khoe@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 8614 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk                  

Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen
v/bispesekretær Nete Taagehøi Nykjær og Lene Piilgaard:
Telefon 4048 1049 og 2199 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk