Stillingsopslag:

Genopslag - Sognepræst i Jetsmark Pastorat, Jammerbugt Provsti, Aalborg Stift (NY)

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Jetsmark pastorat, Jammerbugt Provsti er ledig.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Pastoratet og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på Pastoratets hjemmeside: Forside | Jetsmark sogn (jetsmark-kirke.dk)

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Kay Jacobsen, Jetsmark Sogns Menighedsråd
Telefon 22 37 15 95 ∙ E-mail: kjac25@outlook.com     

Kontaktoplysninger provst Folmer Toftdahl-Olesen, Jammerbugt Provsti:
Telefon 23 34 42 22 ∙ E-mail: fto@km.dk

Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88∙ E-mail: kmaal@km.dk                 

Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen
v/bispesekretær Anne Klit Nielsen:
Telefon 96 34 19 50 ∙ E-mail: akln@km.dk