GENOPSLAG
Sognepræst til Herlufsholms Pastorat, Næstved Provsti, Roskilde Stift
En stilling som fuldtidsbeskæftiget overenskomstansat sognepræst i Herlufsholm Pastorat i Næstved Provsti i Roskilde Stift er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet.
Ansættelse og aflønning er i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat. Der vil kunne ydes 100 % af rådighedstillægget til fuldtidsbeskæftigede overenskomstansatte sognepræster (årligt afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 43.000,00 kr.).
Der ydes ligeledes 100 % af et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte Bispesekretariatet i Roskilde Stift for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgning stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Roskilde Stift, Stændertorvet 3 A, 4000 Roskilde, e-mail: kmros@km.dk.
Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15:00. Hvis ansøgningen sendes pr. mail kan autosvaret fra stiftet betragtes som kvittering for modtagelse af ansøgningen.
Opslået: 19. november 2024
Udløber: 9. december 2024