Hvis du bliver døbt i folkekirken bliver du automatisk medlem af denne. Der er tradition for at blive døbt som barn, men du kan også blive døbt senere i livet.
Hvis du ønsker at få dit barn døbt, skal du henvende dig til sognepræsten eller kirkekontoret i dit bopælssogn eller ved en anden kirke, du har særlig tilknytning til.
Døbes barnet senest 6 måneder efter fødslen, kan navngivningen ske ved dåben. Børn, der er født i Sønderjylland, skal dog være navngivet ved anmeldelse til personregisteret hos kommunen, før de kan blive døbt.
Inden dåben har du en samtale med præsten, som gennemgår dåbsritualet og besvarer eventuelle spørgsmål om gudstjenesten, dåben og dens betydning.
Dåben finder oftest sted som en del af den almindelige søndagsgudstjeneste (højmesse). Den kan også foregå ved en særlig dåbsgudstjeneste.
Alle kan blive døbt uafhængig af alder. Større børn i forskellige aldersgrupper bliver hvert år døbt. De fleste tilhører alderskategorien 12-14 år, det vil sige børn, som nærmer sig konfirmationsalderen.
Der er ikke krav til større børn om at gennemgå en oplæring i kristendom, før de kan blive døbt. Men mange af de 12-14 årige børn, der vælger at blive døbt forud for konfirmationen, deltager i konfirmationsforberedelsen på lige fod med de konfirmander, der er blevet døbt, mens de var spædbørn. Dåben af børn, der har deltaget i konfirmationsforberedelse, sker ofte på et tidspunkt kort før konfirmationen, da konfirmationen netop bekræfter dåben.
Dåb af unge i alderen 15-17 år forudsætter, at ikke alene forældrene, men også den unge selv ønsker at blive døbt.
Ved dåb af større børn skal der, ligesom ved dåb af spædbørn, være mindst to faddere tilstede ved dåben.
Hvis du som voksen ønsker at blive døbt, skal du tage kontakt til en præst i dit sogn. Du kan også blive døbt af en anden præst end din sognepræst, hvis præsten er villig til at forestå dåben. Forud for dåben mødes du med præsten og taler dåben igennem.
Du skal være indstillet på at gennemgå en oplæring i kristendom. Oplæringen sker hos den præst, som døber dig. Omfanget af kristendomsundervisningen afhænger af det kendskab du allerede har til kristendom.
Ved dåb af voksne er der ikke faddere, men i stedet 2 dåbsvidner.
Når dit barn skal døbes, skal du vælge mellem to til fem personer, der skal være fadder. Faddere kan være familiemedlemmer eller venner. Det er forældrene der bestemmer, hvem der skal være faddere.
Du skal oplyse præsten eller kirkekontoret om deres navne og adresser.
En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, men behøver ikke at være medlem af folkekirken.
Minimumsalderen for en fadder er den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år. Den præst, som forretter dåben, har dog mulighed for at vurdere, om en "ung fadder" skønnes tilstrækkeligt moden til at stå fadder.
En gudmor eller gudfar er typisk en af fadderne. Ofte er det gudmor eller gudfar, som bærer barnet til dåben. Men det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer barnet selv.
Faddere påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til dåbsbarnets oplæring i kristendom, hvis forældrene dør, før barnet er blevet voksent. Juridisk set er der imidlertid hverken rettigheder eller pligter forbundet med at være fadder.
