Tre kunstnere modtager kirkeminister Mette Madsen Fondens legater

Salmedigter Hans Anker Jørgensen, organist og koncertorganist Tina Christiansen og sanger, sangskriver og salmedigter Jonas H. Petersen modtog i dag d. 19. august 2025 forhenværende kirkeminister Mette Madsens legat.

Mette Madsen Fondens formål er at støtte kirkelige, skabende og udøvende kunstnere samt grupper og ensembler i form af legater, der gives som påskønnelse for kunstnerisk indsats. Med legatet følger 75.000 kroner.

Salmedigter Hans Anker Jørgensen bliver hædret for sit mangeårige og betydningsfulde virke som salmedigter. Jørgensens salmer har i årtier været udbredt i Danmark, og hans bidrag til Den Danske Salmebog er vigtigt og væsentligt. Legatbestyrelsen beskriver ham som en ”bølgebryder inden for dansk salmedigtning”, da hans stemme er afgørende for fornyelsen af den danske salmetradition.

Organist Tina Christiansen modtager legatet fordi hun er med til at forny orgelmusikken, og fordi hun som organist og i kraft af sin rolle som initiativtager og kunstnerisk leder af Odense Internationale Orgelfestival har været med til at sætte Danmark og orgelmusikken på verdenskortet.

Jonas H. Petersen modtager Mette Madsens hæderslegat for sit store bidrag til den levende, danske sang- og salmetradition. Som sanger, sangskriver og komponist i Hymns from Nineveh har han formået at skrive sange om tro, håb og kærlighed, der forener fortid og nutid på en helt unik måde, ligesom flere af hans sange er blevet folkeeje og har været en del af de seneres års vigtigste nybrud inden for dansk salmedigtning i bred forstand.

Om Mette Madsens legat

Kirkeminister Mette Madsens Fond blev etableret i 2017 og uddeler årligt Mette Madsens legat. Mette Madsen var kirkeminister i regeringen Poul Schlüter I fra 1984-1988.

Efter stifterens ønske er Kirkeministeriets departementschef formand for legatbestyrelsen. Herudover består bestyrelsen af Charlotte Muus Mogensen og Iben Krogsdal. Legatet kan ikke ansøges, med uddeles årligt efter bestyrelsens beslutning til kirkelige musikere, sangere, digtere og komponister, herunder grupper og ensembler, som påskønnelse for deres kunstneriske indsats.

Nyhedsarkiv

29/10 2025

På sessionen præsenterer Danmark og Færøerne programmet for det fælles formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

24/10 2025

Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutning af Danske Småøer leverer på hver deres måde et vigtigt bidrag til et levende Danmark i bedre balance.…

24/10 2025

Deleøkonomi og internationale udlejningsplatforme har ændret mulighederne for, hvordan vi bor og overnatter, når vi rejser. Men den nye udvikling…

24/10 2025

Folketinget har i dag modtaget Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse for 2025. Siden 2012 har der været udgivet en årlig Regional- og…

20/10 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Aarhus Stift. Den nuværende biskop, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder sin stilling med…

10/10 2025

Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens…