Nye muligheder for byudvikling hos nabokommuner til Roskilde Lufthavn

By-, Land- og Kirkeministeriet har besluttet at igangsætte en revision af Roskilde Lufthavns støjzoner. Med revisionen vil der blive åbnet for nye byudviklingsmuligheder hos de omkringliggende kommuner til Roskilde Lufthavn.

Revisionen har alene betydning for kommunernes planlægningsmuligheder.

Revisionen har dermed ikke betydning for, hvor meget lufthavnen må støje og giver ikke mulighed for, at lufthavnen må støje mere eller øge antallet af antal flyvninger.

De gældende støjzoner omkring Roskilde Lufthavn er helt tilbage fra henholdsvis 1973 og 1997. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse eller anden støjfølsom anvendelse i disse støjzoner.

Der er siden sket teknologiske fremskridt bl.a. i forhold til, at nye flytyper støjer mindre. Samtidig er der sket en udvikling og forbedring af viden om og metoder til beregning og kortlægning af støj fra flyvepladser.

Der er derfor foretaget en genberegning af Roskilde Lufthavns støj. Med den nye støjberegning vil der kunne frigives en række områder omkring Roskilde Lufthavn til mere byudvikling.

By-, Land- og Kirkeministeriet vil derfor igangsætte en revision, så der etableres det nødvendige regelgrundlag, så kommunerne kan gå i gang med at byudvikle.

Du kan læse mere om den kommende revision på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside her.


 

Nyhedsarkiv

29/10 2025

På sessionen præsenterer Danmark og Færøerne programmet for det fælles formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

24/10 2025

Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutning af Danske Småøer leverer på hver deres måde et vigtigt bidrag til et levende Danmark i bedre balance.…

24/10 2025

Deleøkonomi og internationale udlejningsplatforme har ændret mulighederne for, hvordan vi bor og overnatter, når vi rejser. Men den nye udvikling…

24/10 2025

Folketinget har i dag modtaget Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse for 2025. Siden 2012 har der været udgivet en årlig Regional- og…

20/10 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Aarhus Stift. Den nuværende biskop, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder sin stilling med…

10/10 2025

Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens…