20 millioner kr. på vej til nye projekter i landdistrikter og på småøer

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 59 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen

Midlerne fra Landdistriktspuljen gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i både landdistrikterne og på småøerne. Midlerne tildeles projekter, der falder inden for de tre kategorier; udviklingsprojekter, borgerdrevne dagligvarebutikker samt projekter på de små øer. I år bliver der blandt andet tildelt midler til en spirelandsby, en kulturskole der skal afholde ladekoncerter og en gårdbutik og værksted med fokus på lokal produktion og turisme.

Minister for byer og landdistrikter, Thomas Danielsen:

”Igen i år har der været en stor søgning til Landdistriktspuljen, og det viser, at vi har stærke lokalsamfund i hele landet, som udviser en stor skabertrang og initiativrigdom. Det er meget positivt og skaber grundlag for at understøtte den udvikling og fremdrift, vi har behov for i landdistrikterne.”

Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis:

” I de seneste år har Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen oplevet en markant stigning i antallet af ansøgninger, og det glæder os især, at de både har høj kvalitet og kommer fra hele landet. Det store engagement og den betydelige mangfoldighed i projekttyperne vidner om, at der spirer mange lokale udviklingsinitiativer. Særligt mødesteder på tværs af generationer - med afsæt i det rige natur- og kulturliv -står stærkt i landdistrikterne, og det er noget, der bliver værnet om og udviklet på. Puljens nye fokus på maritime miljøer har givet anledning til spændende idéer, og udvalget ser gerne, at endnu flere projekter udfolder sig inden for dette felt”

Landdistriktspuljen havde d. 24. april 2025 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 145 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 63,7 mio. kr.

Læs mere om Landdistriktspuljens delpuljer her.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 41 71 78 97 eller på landdistriktspulje@plst.dk

 

Nyhedsarkiv

29/10 2025

På sessionen præsenterer Danmark og Færøerne programmet for det fælles formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

24/10 2025

Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutning af Danske Småøer leverer på hver deres måde et vigtigt bidrag til et levende Danmark i bedre balance.…

24/10 2025

Deleøkonomi og internationale udlejningsplatforme har ændret mulighederne for, hvordan vi bor og overnatter, når vi rejser. Men den nye udvikling…

24/10 2025

Folketinget har i dag modtaget Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse for 2025. Siden 2012 har der været udgivet en årlig Regional- og…

20/10 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Aarhus Stift. Den nuværende biskop, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder sin stilling med…

10/10 2025

Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens…